Verdens mest selvironiske jøde, Sasha Baron Cohen, spandt guld på sin pseudo-dokumentariske roadmovie gennem amerikanske værdier i den overraskende box office succes “Borat”. Men en succes er for god til bare at være en engangsfornøjelse, så samme formel blev genbrugt i hans homokomedie, “Brüno”, hvor vestlingenes hetroseksuelle normer blev udfordret. Da Sasha annoncerede sin næste selviscenesættelse, parodien af alle verdens kendte diktatorer, frygtede jeg en tredje omgang slidt mockumentary. Men den britiske komiker har haft fingeren i jorden og målt temperaturen i markedet. Med “The Dictator” har han præsteret en fræk og energisk omgang klassisk politisk satire, foruden den tidligere realisme. Et manuskript, en fiktiv historie og en skarpladt parodi sætter den amerikanske udenrigspolitik og “demokrati” i anførselstegn.

Den fiktive republik i mellemøsten, Wadiya, er regeret nådesløst af den klodsede galning, Hafez Aladeen. Beskyttet af dobbeltgængere og kvindelige livvagter, agter den rablende diktator at udvide uran for at skabe bæredygtige energi … undskyld, for at bombe Israel tilbage til stenalderen. Et forkert signal til den inkompetente leder, og der gives tegn til en halshugning. Hafezs bror, Tamir, har dog mere økonomiske spekulatoner og vil åbne for salget af olie til verdens usympatiske leder, så han planlægger et komplot mod Hafez under et besøg i amerika. Komplottet mislykkes men Hafez efterlades i New Yorks gader uden sit velkendte skæg, hvor han allierer sig med græsrodsbevægelser i et ufokuseret forsøg på at genvinde magten. Men en diktator har ikke mange venner på gaden af New York.

Undervejs mestrer Sasha en kompetent vekslen mellem forvekslingskomik, seksuel explict, politiske satire og slap stick humor. Det er skarpt som en cirkusrevy tilsat en mere uartig ildsjæld. Og en ting man ikke kan frarøve Sasha, er hans uendelige energiske overskud i sin hetz mod den civiliserede dobbeltmorale. Fuldstændig ufortrødent fortsætter han med at lave film, der kvalificerer ham som dødsdømt eller landsforrædder (afhængigt af perspektivet), for Sasha viser at man sagtens kan være en national provokatør uden at kaste brosten. Sasha kaster i stedet med humor. “The Dictator” har ikke samme overraskelsesmoment som “Borat”, og der er blev skruet gevaldigt ned for penisfascinationen efter “Brüno”, men Sasha beviser stadig at han er en 1’er i sit felt. Selvironi er det bedste forsvar.

Billede & Lyd:

Format: 2.40:1
Lyd: 5.1 DTS Master Audio
Sprog: Engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk.
Tekster: Engelsk, fransk, tysk, svensk, dansk, norsk, finsk, hollandsk, spansk, italiensk.

Ekstramateriale:

Slettede scener
Interview med diktatoren som Larry King.
Musikvideo