Kathryn Bigelow har som en af de få kvindelige instruktører begået sig i genrer der normalt er drengenes legeplads, og hun lavede i 80’erne og 90’erne markante genrefilm som "Near Dark", "Point Break" og "Strange Days". Nu har hun som snart 58-årig skabt sin bedste film til dato. "The Hurt Locker" er en intens, rå og nådesløse film om bomberyddere i Irak, og når den er bedst markerer den sig, uden at ryste på hænderne, som et hovedværk i den moderne krigsfilmsgenre.

Nutidens Irak. De reelle krigshandlinger fra Irak-krigen, der havde til formål at vælte Saddam Hussein, er officielt overstået, men det betyder ikke fred og ro. Overalt i Baghdad lurer faren fra enten selvmordsbombere eller bomber placeret af oprørere midt på travle gader og stræder. Da en sergent i Bravo-kompagniet bliver dræbt ved en eksplosion, overtager den selvsikre sergent James hans job, men hans meget ligefremme og af og til uforsigtige attituder, er ikke lige populære hos kompagniets soldater, som kun har 38 dage tilbage af deres udstationering.

Der er i de sidste par år kommet flere film som har taget Irak-krigen op til debat, men fælles for dem alle har været, at ingen har været den store ubetingede succes hos hverken publikum eller anmeldere. Filmene har allesammen mere eller mindre været meget reflekterende over situationen, men her udmærker "The Hurt Locker" sig ved at udspille sig som en film der først og fremmest kigger nøgternt på krig i almindelighed. Det kan man så mene om hvad man vil, da netop Irak-krigen er en konflikt som stadigvæk kører på sit højeste, men det er meget modigt, at Bigelow tør gøre "The Hurt Locker" til en tidsløs film om krig, i stedet for en nutidig kommentar. De bedste krigsfilm er dem der kigger på mennesket bag uniformen, og ikke politikken bag krigen.
Filmen får os til at føle med de mennesker vi møder, og den kigger på de psykiske aspekter ved en krig. Kammeratskabet og omsorgen når man er midt i skudlinien, og de aggressive frustrationer der får fuldt udløb på basen efter fyraften. Adrenalinkicket skal vare ved, om man er i en krigssituation eller ej. "The Hurt Locker" retter sin opmærksomhed mod hvad der sker med soldater som lever på kanten af døden hver eneste dag. Hvor svært det kan være at få krigen og dagligdagen til at balancere, bliver især godt illustreret i en scene hvor sergent James, som aldrig tøver i sit arbejde i felten, står i et supermarked og kigger på hylder med det ene morgenmadsprodukt efter det andet, og ingen anelse har om hvilken han skal vælge. Han elsker sin familie, men har været udsat for så meget, at han nu lever bedst når sveden drypper ned ad panden og han går med raske skridt hen mod den næste bombe der skal afmonteres.

"The Hurt Locker" er tæt på at være en perfekt film, men undgår desværre ikke at træde vande en smule henimod slutningen. Bl.a. et sideplot med en irakisk dreng der gør, at tingene bliver personlige for James, fungerer ikke rigtig ind i den måde filmen indtil da har fortalt sin historie på. "The Hurt Locker" er på mange måder opbygget som en thriller, og består af en række nervepirrende scener med afmontering af bomber, der udgør de dramatiske højdepunkter.
Når filmen læner sig faretruende op af gentagelser, smider Bigelow og manuskriptforfatter Mark Boal, som i øvrigt har arbejdet som journalist i Irak, nye tiltag på banen, f.eks. med et baghold ude i ørkenen, der udvikler sig til en intens dødskamp mellem de amerikanske og engelske soldater og en gruppe irakiske snigskytter, eller en tilfældig civil iraker, som har fået spændt en bombe om livet og desperat og grædende beder de amerikanske soldater om at få den af ham inden det er for sent. I disse scener er "The Hurt Locker" så menneskelig ægte som en film kan være, og beviser, at den ikke bare visuelt er en mindeværdig præstation af de store.
Filminformation:
Original titel: The Hurt Locker
Instruktør: Kathryn Bigelow
Medvirkende: Jeremy Renner, Anthony Mackie, Brian Geraghty, Guy Pearce, Ralph Fiennes, Evangeline Lilly m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 132 min.
Premiere: 4/9-2009
Distributør: Nordisk Film