Visse myter mister aldrig sin tiltrækningskraft og man må sige at legenden om Kong Athur er en af dem. Siden middelalderens såkaldte ridderromaner, er der i nyere tid også lavet en hel del film om den eller bygget på forlæg der er tydeligt inspireret af sagaen. Et af de nyeste bud, ”The Last Legion”, prøver ligesom den miserable ”King Arthur”, at trække tråde tilbage til Romerriget. Resultatet er intet mindre end en stor katastrofal kliché, der ligner en ringe produceret Hallmark TV film.

”The Last Legion” er en underlig rodebutik af tid og rum, der allerede på forhånd har sat sig for hvad den skal slutte med. Det betyder at handlingen er et langt forsøg på at lave en rød tråd mellem Romerriget og Arthur myten, hvor præmis og indre logik ikke ligefrem er mest iøjnefaldende. På den ene side fortælles om Romerrigets fald, som var det skæbnen at den sidste kejser skulle ende i det nordlige England. Allerede lang tid inden vor helte ankommer til England, har man lugtet lunten. Et eller andet ildelugtende emmer det i hvert fald af. Blandingen af sandal film, hvad de gamle klassiske storfilm henlagt i eksotiske lokaliteter blev kaldt, og fantasyfilm som ”Ringenes Herre”, er intet mindre end søgt og plat. Ikke mindst fordi handling, plot og udførelse ligner en parodifilm på samme. Ganske vist er det ikke meningen, at filmen skal tages helt seriøs. Men når intet som minimum ikke fungerer ud fra egne præmisser, føles det som at lede efter Den Hellige Gral i Sahara, når de positive elementer skal trækkes frem.

Når nu vi har at gøre med så rædselsfuld en film som denne, er det mildest talt overraskende at se hvilken besætningen der er lokket med ombord. Selveste Sir Ben Kingsly spiller Gandalf-Merlin-tosse omtrent lige så overbevisende, som en mekanisk havenisse iført vatskæg kunne spille Gnavpot. Den respekteret Colin Firth formår, som bovlamme og kønsløse Aurelius, at leverer sit livs rigeste præstation. Mest overraskende af alle filmens særheder er dog, hvordan det er lykkes at få indiske Aishwarya Rai indover. Rai, der er blandt de allerstørste stjerner i Bollywood og uden tvivl en af de smukkeste kvinder overhovedet, forsøger med imponerende atletiske krumspring og relativt overbevisende skuespil at trække filmen op. Desværre er hendes funktion som Aurelius’ store kærlighed alt andet end overbevisende. Det skyldes sandsynligvis, at der per tradition i Indien, og i øvrigt principielt fra Rais side, er der ikke noget med kys og andet eksplicit kønslig omgang i film. Under alle omstændigheder, virker romancen mellem Rai og Firth kunstig og tøvende – og ikke som en voksende forelskelse. Det må siges at være uheldigt, men det er blot en blandt mange omdrejningspunkter, der aldrig rigtigt virker.

Lyd og billede
Filmen er præsenteret i et ordinært 2.35:1 1080p transfer der går an, men på ingen måde overbeviser så meget, at det berettiger et køb på nogen måde. Som i andre Nordisk Film udgaver, der om nogen virker til at tage Blu-Ray mediets store potentiale seriøst, er der kræset for lyden. Det er muligt at vælge mellem DTS-HS Master 5.1 og Dolby Digital 5.1 lydspor, der begge er klare og tilpas balanceret. Alt i alt er det tekniske gennemsnitligt.

Ekstramateriale
Med i udgivelsen er en ”The Making of” i 1080i, hvilket for så vildt ikke beretter om noget videre spændende. Alle skuespillerne var naturligvis henrykte over at arbejde sammen med hinanden, instruktøren synes det var en fantastisk oplevelse at lave filmen. Det er ligefør de alle sætter sig ned i rundkreds, spiller guitar og ruller snobrød af ren lykke, mens de propper sig med Prozac. Fantasktisk.

Konklusion
Hånden på hjertet, der er ikke meget positivt at sige om ”The Last Legion”. Udover Aishwarya Rai ser intet godt ud, der er intet perifert underholdende og ikke engang som TV-film kan den undskyldes. Hele produktionen virker fesen og halvhjertet, hvilket smitter af på dem der har været så uheldige at give sig i kast med filmen. Teknisk set er udgivelsen relativ udmærket, men eneste grund til at købe denne film er som hadegave. Den er flot pakket ind, men den varme fluebefængte sag der kommer frem bag gavepapiret, egner sig kun til kattebakken.