Gør dig selv en tjeneste: Tag din mobiltelefon og åben for kalenderen. Under den 9. december laver du en påmindelse til dig selv, hvor der står: “Husk The Nightmare before christmas”. Tilføj en alarmtone til påmindelsen som du ikke overhører, om du så står i Bilka omringet af julemuzak og gale mennesker der slås om at komme først til kassen.

Sidste år indførte landets tre Cinemaxx biografer en kærkommen juletradition: Fra den 9. til den 15. december viser de anti-julefilm-klassiskeren “The Nightmare before Christmas” som har været en tur gennem post-produktionen og er gået fra 2D til 3D. Er du ikke med på 3D hypen, rablende billetpriser og store biografsale, kan du også nyde filmen i Gloria, som har haft en mangeårig tradition for at vise filmen i dagene op mod juleaften.

“The Nightmare Before Christmas” er blevet en moderne kultklassiker, og uanset hvor meget filmen mixes med popcorn, cola og raslende slikposer, så kan den ikke fratages sin særegne status som et vaskeægte filmikon. Jeg har tidligere nydt filmen i selskab med andre biografgængere, og mærket den tydelige kollektive kærlighed for filmen, selvom man ikke kender hinanden. Den lidt uhångribelige stemning prajer mod et særligt og ydmygt forhold til filmen – måske lidt som vores forældre har det med Dickens “A Christmas Carol”.

Pumpkin Jack, Tim Burton, Danny Elfman. – Man behøver ikke forklare så meget om “The Nightmare before Christmas”, for det ender alligevel med lutter skamros og den uundgåelige begejstring. Hvad der er mere interessant er filmens vej fra år 1993, til nutidens 3D-bølge.

“The Nightmare Before Christmas” var én af den slags film som, lidt tilfældigt, blev en klassiker, båret af vindens retning og filmentusiaster. Sidste år tilskrev filmen sig mængden af “fake 3D” film, som ikke er blevet filmet i Real 3D, men har fået tilføjet effekterne i et efterfølgende produktionsforløb. Det betyder at objekterne reelt ikke har en fuld 3D volumen, men indgår i et rum hvor forgrunden, baggrunden og mellemgrunden trækkes væk fra hinanden, og skaber illusionen om et 3D rum. Effekten er ikke komplet uberettiget, for det formår at gøre Halloween-land meget mere indlevende, fremhæve stemningen og pynte biografsalen med julelands dalende snefnug. I enkelte svage momenter kan filmen ikke nære sig for, at kaste ting ud af lærredet, så publikum gipper for et sekund. Cheap trick. Men 3D effekten er ikke afgørende for filmens kvalitet – det er blot lidt julekrydderi på den i forvejen velsmagende kage.

Filmen: 6/6

Konklusion:
“The Nightmare before Christmas” er en fejlfri kultklassiker, og muligvis 90’ernes bedste bud på en nypofundet juletradition. Se den én gang om året. Med eller uden 3D, det må du selv bestemme. Men se den sammen med andre, og mærk fællesskabets kærlighed til eventyret om Pumpkin Jack.