Jeg synes ikke, det er længe siden, at Dakota Fanning var hende den lille uskyldige lyshårede pige, der dukkede op i film efter film. Sådan er det ikke mere, hvilket hun med ”The Runaways” slår godt og grundigt fast. Fanning spiller i filmen sangerinden Cherie Currie, der med sit Brigit Bardot-udseende blev et af 70’er rockscenens store sexsymboler, men også kæmpede en hård kamp mod stoffer og diskrimination.

Sammen med Joan Jett, spillet af Kristen Stewart, dannede hun med hjælp fra produceren Kim Fowley bandet The Runaways, og det er den historie, som filmen fortæller. Det virker meget nærliggende, at både Stewart og Fanning har set filmen som en chance for at bryde med deres image som ’pæne piger’, men de slipper ikke lige godt fra mødet med sex, drugs and rock’n’roll.

Selv iklædt sort lædertøj med nitter så virkede Kristen Stewarts rock-attituder på mig en smule påtagede, men omvendt skal det også siges, at hun rent faktisk fik mig overbevist om, at hun har en fremtid som skuespiller, når ”Twilight”-vampyrerne engang bliver lagt endeligt i graven. Dakota Fanning fungerede langt bedre, men hun har også fået en mere kompleks rolle, som den psykisk skrøbelige Cherie Currie.

Portrættet af Currie og hendes problemer med at leve op til omgivelsernes forventninger til hende fylder meget i filmen, og instruktør Floria Sigismondi har til tider lidt svært ved at finde balancen mellem den overordnede historie om bandet og så personportrætterne af de to hovedpersoner Currie og Jett.

Bandet ”The Runaways” karriere strakte sig i virkeligheden over fire år, men er i filmen – formodentligt for at undgå den blev for lang – komprimeret ned til hvad der føles som et par hektiske måneder. Det bliver uundgåeligt en noget rodet oplevelse, der nok rummer ånden af rock’n’roll, men rammer rigelig mange toner en kende for urent.

Film: 3/6.

Lyd & Billede
“The Runaways” er ikke en af de film, du skal hive frem, hvis du gerne vil demonstrere din hjemmebiografs overlegne billedkvalitet. Filmen har – helt bevist – et udvasket og kornet 70’er look, der ikke levner plads til den vanligt høje detaljegrad, vi kender fra Blu-ray formatet. Visuelt er den også en ret ujævn oplevelse, og er i sine bedste scener en stilistisk flot film, mens andre scener ligner noget, en amatør kunne have optaget med et håndholdt HD-kamera. Musikken spiller selvsagt en stor rolle for historien, og lydsporet giver den også på alle tangenter og har både kant, vrede guitarriffs og en klar og tydelig dialog.
Lydformat: Dolby Digital HD 5.1: Engelsk
Billedformat: 2.35:1 Anamorphic Widescreen

Ekstramateriale
Bonusmaterialet, der til en velkommen afveksling også er i HD, består af ”Plugged In: Making the Film” (15 min.) og “The Runaways” (2 min.). Den virkelige Cherie Currie og instruktør Floria Sigismondi fortæller sammen med nogle af de medvirkende om, hvordan de arbejdede med filmens autencitet. Desuden er der et ganske udmærket kommentarspor, hvor den rigtige Joan Jett i selskab med Stewart og Fanning giver sit syn på filmen.

Konklusion
“The Runaways” er en sympatisk og seværdig film om verdens første rock-pige-bands kaotiske vej til toppen, men man kunne have ønsket sig, at man havde brugt ekstramaterialet til at lappe nogle af de mange huller, som filmens skildring efterlod sig.