Marigold hotels gæster er helt specielle, de tjekker nemlig først ud den dag de dør. Sonny Kapoor som ejer Marigold hotel vil gerne udvide med endnu et hotel så flere ældre mennesker kan få lov til at tilbringe deres sidste dage i Indien på det hyggelige familiehotel. For at udvidelsen kan blive en realitet tager Sonny og Muriel Donnelly (Maggie Smith) til USA for at finde få firmaet Evergreen Franchise til at investere i projektet.
De får at vide at de vil blive godkendt hvis den hemmelige gæst som de sender kan sige god for dem. Da Guy Chambers (Richard Gere) ankommer, sørger Sonny får han får alt det bedste og giver ham en usædvanlig særbehandling i den tro at han er den hemmelige gæst.
Samtidig med Sonny er i fuld gang med hoteludvidelsen er han også ved at planlægge bryllup med sin forlovede Sunaina (Tina Desai) og det er ikke nemt når hendes brors bedste ven Kushal (Shazad Latif) ankommer til byen og efter Sonnys mening bruger lidt for meget tid med hans forlovede.

marigold3

Det var først da jeg så ekstramaterialet at jeg opdagede at denne film var en efterfølger. Den første film: The Best Exotic Marigold Hotel udkom i 2011 og denne har jeg hverken set eller hørt om. Men ud fra hvad jeg kan se om den på nettet så er mange af de samme skuespillere med og det er jo altid positivt at rollerne og skuespillerne ikke bliver skiftet for meget ud.
Men jeg synes ikke det gjorde noget ikke at have set den første film for denne film har sin helt egen historie, så jeg synes ikke man manglede noget for at kunne følge med i den. Selvfølgelig kunne det være meget sjovt at se etteren så man kan se hvordan de forskellige forhold var fra start af og hvordan de har udviklet sig.
Jeg var positivt overrasket over denne film for da jeg så trailers for den i biografen virkede den kedelig og ikke noget for mig, men der tog jeg fejl. Den er med alle sine små kærlighedshistorier en meget sød, sjov og bestemt også underholdende film.
Skuespillerne og deres kæmpe talent kan man ikke sætte en finger på, deres sammenspil er fantastisk.
Hvis man ikke er til sang og dans er det nok ikke lige denne film man skal kaste sig ud, for med det indiske bryllup er nogle af scenerne som taget ud af en Bollywood film hvor hele castet begiver sig ud i en efter min mening herlig koreografi.

marigold 2

Billede & Lyd:
Format: 16:9 / 2.39:1
Lyd: Engelsk dts-HD 5.1, fransk dts 5.1, spansk dts 5.1, tysk dts 5.1, italiensk dts 5.1 m.m.
Undertekster: Engelsk, fransk, spansk, dansk, hollandsk, finsk, tysk, italiensk, norsk, svensk, lettisk m.m.

Extras (Ekstramateriale):
Promotional featurettes:
1. Story (instruktøren og skuespillerne fortæller om historien i filmen).
2. Cast (Produceren, instruktøren og forfatteren fortæller om valget af skuespillerne, skuespillerne fortæller om hinanden og deres roller).
3. Returning to the Marigold Hotel (Instruktøren, produceren, forfatteren og skuespillerne fortæller om den første film vs. Denne film).
4. Blossoming Romance (Instruktøren, produceren, forfatteren og skuespillerne fortæller om de forskellige kærlighedshistorier i filmen og om kærlighed generelt).
5. The Marigold wedding (Instruktøren, produceren, forfatteren og skuespillerne fortæller om de indiske traditioner ved bryllupper, alle farverne og dansen).
6. Filming in India (Instruktøren, produceren, forfatteren og skuespillerne fortæller om deres oplevelse af Indien)
Gallery
Theatrical Trailers (2 biograftrailers fra filmen).