Hvad I alverden er pointen med at anmelde filmene I “Twilight”-serien? De er immervæk det perfekte eksempel på, ikke kun at popularitet og kvalitet ikke nødvendigvis hænger sammen, men også at anmeldere og det almene publikum typisk ikke har de samme smagsløg. Efter en horde af dårlige anmeldelser, står denne filmserie stadig som en af de bedst sælgende i nyere tid, så hvad er pointen med at give ”Eclipse” endnu en dårlig anmeldelse med på vejen? Jeg kan naturligvis kun beskrive, hvorfor disse film ikke fungerer for mig, men også hvorfor denne film alligevel er et lille skridt i den rigtige retning. Der er jo ingen rigtige holdninger i en verden af subjektivitet.

Bella (Kristen Stewart) nærmer sig sin skolegangs afslutning, og med et løfte om at blive gift med vampyren Edward (Robert Pattinson) og ligeså et løfte fra hans side om at forvandle Bella til en vampyr, går hun en sort fremtid i møde i øjnene på formskifteren Jacob (Taylor Lautner). Trekantsdramaet fortsætter i samme tempo som de foregående film, men med Victoria og en ny horde vampyrer på vej efter Bella, opstår en alliance mellem formskifterne og vampyrerne, hvilket også tvinger nogle af Bellas følelser til Jacob til overfladen.

Producerne bag ”Twilight”-filmene har lyttet til kritikken i denne omgang. Den manglende nerve og spænding fra de andre film, har fået dem til at hyre David Slade som instruktør. Slade har før stået bag den nervepirrende og brutale vampyrfilm ”30 Days Of Night”, og skulle sætte sit præg på en ny vampyrfilmserie naturligvis uden at miste de oprindelige fans på vejen. Det bliver naturligvis aldrig for voldsomt i ”Eclipse”, men Slade har et par tricks med i bagagen, der giver ”Eclipse” en anelse intensitet og et ganske spændende opgør i slutningen. Slade er med andre ord det helt rigtige valg som instruktør til ”Eclipse”, og uden tvivl det største plus i filmen. Ikke kun skaber han en mere tæt film end de foregående instruktører, han tilføjer både ironi og presser sine skuespillere til det yderste. Ironien er noget vi anmeldere har savnet, for sjældent har underholdningsfilm føltes så selvhøjtidelige som de foregående kapitler, og blot med en lille kommentar fra Edward til Bella om Jacobs manglende tøj (”Ejer han ikke en trøje?”), løsner hele stemningen en anelse op. Skuespillet er også rykket i den rigtige retning, hvilket bedst ses i teltet i slutningen, hvor Jacob og Edward har en lille samtale om Bella. Taylor Lautner beviser for første gang, at han faktisk har et talent, og med en anelse humor og en masse oprigtighed, ender denne samtale endda som en smule rørende. Robert Pattinson ses nu stadig en del bedre i ”Remember Me”, men som den plagede vampyr tilfører Pattinson også en lille ekstra dimension i denne omgang. Kristen Stewart har dog ikke rykket sig ud af flækken. Hun gør det fint i andre film som ”Into The Wild” og ”The Runaways”, men hun fungerer slet og ret ikke som Bella.

”Eclipse” er fortsat bygget op på en noget svingende kurve. Som i de andre film, kan man efter den fine introsekvens sagtens skippe det næste kvarter, da filmens scener bare kører i ring. Endnu engang skal Edward og Bellas kærlighed til hinanden bekræftes igennem en række ord i samtaler, som blot føles som endnu en gentagelse fra de tidligere film. Senere hen går filmen igen i tå, hvor især en scene hvor Bella og Edward gentager det samme igen og igen siddende i en seng i 5 minutters tid. Filmen kunne sagtens skæres langt mere ind til benet, uden at miste de kærlighedshungrende teenagetøser på vejen. Der er stadig masser af ufrivilligt komiske øjeblikke, hvor troværdigheden falder fuldstændigt fra hinanden f.eks. når vampyrerne blot står og ser uendeligt (u)seje ud, eller i de forfærdelige træningssekvenser de har med formskifterne, men hovedsageligt ligger det ufrivilligt komiske stadig i måden kærligheden mellem Bella og Edward bliver skildret på. Konstant skal de snakke om det i stedet for blot at vise det, og disse ordvekslinger minder fortsat om scenerne mellem Anakin Skywalker og hans udkårne i ”Star Wars Episode II – Klonernes Kamp”. Desværre.

Filmen – 3/6

Billede & Lyd

Billedet ser ufatteligt skarpt ud, og ender hurtigt som et af de bedste blu-ray’en kan præstere. De mange naturbilleder i det nordvestlige USA ser underskønne ud, og kan beundres selvom man ikke kan se filmens kvaliteter. Lydbilledet er endnu engang pompøst og overoppustet, og selvom det lyder fremragende med et fint mix mellem stemmer, lyde og musik, så ender det alligevel som en anelse for meget af det gode. Det ender med en klinisk og ren lyd, som savner lidt kant i mange af scenerne. Som helhed er det dog en glimrende udgivelse, som bestemt sagtens kan bruges som opvisning i blu-ray’en mange kvaliteter.

Ekstramateriale

Der er endnu engang spækket med ekstramateriale på denne udgivelse. Hele to kommentarspor (det ene med Robert Pattinson og Kristen Stewart og det andet med Stephenie Meter og Wyck Godfrey) leder os igennem de forskellige aspekter ved historien. Det mest fremragende er dog den 6-delte dokumentarfilm på halvanden times tid. Her kommer vi igennem alt fra den nye instruktør til arbejdet med adskillige dele af filmen, og for engang skyld er det en helt gennemarbejdet film, vi har med at gøre. Derudover er der en række slettede og forlængede scener, musikvideoer og et galleri, som alt i alt udgør en glimrende pakke ekstramateriale, der ikke efterlader mange forhåbninger.

Konklusion

”Eclipse” er et lille skridt i den rigtige retning, og udgør den første seværdige film i franchisen. Tilføjelsen af instruktøren David Slade giver os alt fra ironi, intensitet og ligefrem godt skuespil. Desværre falder filmen fortsat igennem på adskillige kritiske punkter, hvor flere scener kunne være skåret fra, for at komme helt ind til kernen i historien, og den udfrivillige komik består fortsat. Dog kan man ikke ønske meget mere af denne udgivelse – fantastisk billede og en ordentlig omgang ekstramateriale vil holde fans glade. Lydbilledet er jeg ikke personligt så glad for, da det lyder alt for rent og klinisk, men rent objektivt er det stadig gennemarbejdet og detaljerigt.

[media id=1181 width=630 height=340]

1 KOMMENTAR

  1. Sjovt nok er jeg, blevet mere tolerent og forstående overfor Twilight, og teenpige appellen, efter jeg reelt har set nogle af filmene. Men selvom Eclipse rent teknisk var mere veludført, så synes jeg New Moon virkede mere interessant i sin “implosive” karakter.