Selvfølgelig fortjener Tintin en filmatisering, og selvom Hergé før sin død selv udtrykte ønske om, at Steven Spielberg var den der skulle bringe hans elskede tegneserie til live, er det først nu projektet er blevet en realitet. Det har været ventetiden værd, Steven Spielberg og Peter Jackson har formået at bringe Tintin til live i filmmediet, på en måde der bruger de nyeste teknologier, men samtidig er tro mod den originale tegneserie.

Åh – Tintin, hvem har ikke et forhold til denne duksedreng af en rapporter, hvis nysgerrighed og uforlignelige næse for retfærdighed og den gode historie, altid får viklet ham ind i det ene skumle komplot efter det andet.

Den tidsløse klassiske tegneserie, skabt af Hergé har altid været populær både hos unge og gamle, og jeg husker som barn den facination universet havde på mig, min mor underviste bl.a. i Tintin (specielt ” Det gådefulde juveltyveri” og ”Det knuste øre”) og selvom jeg ikke var gammel nok til at læse, sad jeg ivrigt og bladrede i de farverige sider, og studerede de levende tegninger af det karismatiske og elskelige persongalleri.

I 90érne kørte den animerede serie på DR i forlængelse af Troldspejlet, og det er stadig den bedst time DR nogensinde har produceret. Først en halv time i selskab med Jakob Stegelmann, den far jeg aldrig havde haft, og så en halv time efterfulgt af Tintin på eventyr – eventyrligt!

Filmens handling er faktisk et sammenkog af 3 bind i tegneserien, Krabben med de gyldne klør (1940), Enhjørningens hemmelighed (1942) og Rackham den Rødes skat (1943). Tintin køber et gammelt modelskib for en slik på et loppemarked, og bedst som handlen er afsluttet kommer to mænd, uafhænigt af hinanden, og vil købe skibet til en langt højere pris, Tintin afviser naturligvis, da hans rapporter næse siger ham at modellen må gemme på en god historie. Der går heller ikke mange øjeblikke før skibsmodellen bliver stjålet, og vores helt kastes ud i jagten på skibets hemmelighed.

Animationer er ikke de flotteste vi har set, og filmen var da heller ikke nomineret til en Oscar i den kategori. Figurene er dog levende, selvom man lige skal forene sig med dem, efter deres overgang fra tegneserie til film. Den eneste jeg havde det rigtig svært med var hunden Terry, for det første ligner det, at den har Downs syndrom, og for det andet skal den hele tiden knurrer eller gø. Det er ikke nødvendigvis forkert, men ikke lige sådan jeg havde forestillet mig Terry. Stemmeskuespillet hos de øvrige karakterer er til gengæld fremragende, specielt Andy Serkis (også kendt som Gollum fra Ringenes Herre) leverer en pragtpræstation som Kaptajn Haddock.

Billede og lyd:
Der er ikke en finger at sætte på hverken på filmens billede eller lydside. Knivskarpe billeder der får de farverige animationer til at fremstå endnu flottere, og et fornuftigt sound-mix der er i sync med stemmer og bevægelser, og kronen på værket, Jonh Williams’ Oscar nominerede soundtrack, sørger for den rette stemning hele vejen.

Ekstramateriale:
Disken indeholder over 90 minutter med ganske spændende og vedkommende ekstramateriale. Her er massere af guf for Tintin fans og filminteresserede. Der er bl.a en hyldest til Tintin, den nærmenst obligatoriske, men bestemt ikke uinteressante, fra tegneserie til det store lærred, en præsentation af det finurlige persongalleri, 2 korte sekvenser beskriver hvordan de animerede udgaver af henholdvis Tintib og Terry blev, en lille dokumentar om filmmusikken samt et sjovt indslag om Tintin som samleobjekt.

1 KOMMENTAR