Instruktøren Niels Arden Oplev, der skabte den succesrige og fremragende film Drømmen i 2006, har her atter lavet en fin film om ungt oprør. Den handler om fundamentalisme på dansk, om Jehovas Vidner og deres stærke, kompromisløse tro, der gør at kættere og syndere bliver udstødt af familie og fællesskabet, hvis ikke de angrer og vender tilbage til folden. Mønstret er det samme som når f.eks. muslimske piger gør oprør, f.eks. mod tvangsægteskab og ender som ensomme og udstødte.


Foto: Jens Juncker-Jensen

Filmen bygger på en autentisk historie. Oplev og medforfatteren Steen Bille har interviewet udbryderen Tabita i timevis og har bygget filmen over hendes skæbne. I filmen hedder hun Sara og spilles rankt, følsomt og overbevisende af Rosalinde Mynster, der ligner sin mor Karen-Lise Mynster meget. Det er en meget talentfuld debut.

Sara forelsker sig i den 5 år ældre Teis, der ikke er troende. Han spilles af Pilou Asbek som en rar, varm og humoristisk ung mand, der bliver alvorligt forelsket. Endnu en stærk debut af en nyuddannet skuespiller i en stor rolle.


Foto: Jens Juncker-Jensen

Samspillet mellem de to unge er rigtig fint, man tror på deres kærlighed og vilje til at finde en løsning, så Sara ikke bliver udstødt som ulydig synderinde. Som Saras far er Jens Jørn Spottag lige så god som i faderrollen i Drømmen. Han er også en synder, der er blevet skilt på grund af utroskab, og børnene vælger at blive hos ham, fordi moderen ikke kan og vil tilgive hans sidespring. Men han er forblevet Jehovas Vidne og pudser præsten John (Anders W. Berthelsen) på det syndige unge par. Hvordan det går dem, må I selv se.


Foto: Jens Juncker-Jensen

Den vil nok ikke have samme brede appel som Drømmen, fordi et oprør mod en brutal skoleinspektør har mere almen interesse end et oprør mod en fundamentalistisk religion som Jehovas Vidner. Sektens medlemmer er skildret som engagerede mennesker, der finder tryghed i deres tro på, at de er udvalgt til at blive frelste. De er ikke dæmoniserede, men bagsiden af deres tro fremgår jo klart, både af den ensomme, udstødte brors skæbne og af en ung pige, der dør fordi hun ikke vil modtage blodtransfusion.

Filmen er fotograferet af Lars Vestergaard på Fyn, og billed- og lydsiden fungerer fint, hvad der jo ikke er nogen selvfølge i danske film. Jeg tror og håber, at filmen vil blive set af mange ? også fra miljøer, hvor der er religiøst pres.To verdener er en stilfærdig, men stærk film med mange bevægende scener og nogen humor. Den skal opleves ? og den skal have fem store klaptræer som den bedste danske film i lang tid!
Sara på 17, hendes familie og venner er alle Jehovas Vidner, undtagen hendes storebror, der var kritisk og derfor blev udelukket fra familien og fællesskabet. Da Sara møder Teis på 23 og de forelsker sig, kommer hun også i konflikt med sin far og Jehovas Vidner ? vil det gå hende som broderen?