Alle tiders største, bedste og mest kendte danseduo, Fred Astaire og Ginger Rogers, gi’r den så hatten passer og mere til i "Top Hat" fra 1935. Er man til glamour, romantik, stepdans og overdådige sets behøver man ikke lede mere; "Top Hat" har det hele!
                 
1930’erne er for mange synonym med klassisk Hollywood. Det var der stjerner som Katherine Hepburn, Marlene Dietrich, Clark Gable og Greta Garbo havde deres storhedstid. Og så var der jo Fred og Ginger. Gennem en række musicals som "The Gay Divorcee" og "Swing Time" slog de deres navne fast som Hollywoods hotteste danse/skuespil-par; en titel som "Top Hat" sætter en stor, fed streg under selv den dag i dag. Den var på sin tid i 1935 med til at forny musicalgenren, der hidtil havde bestået næsten udelukkende af de såkaldte "Backstage musicals", hvor sang og dans altid var forbundet med optræden på en teaterscene. "Top Hat" sprænger denne konvention i stumper og stykker allerede fra første nummer, hvor Astaire stepper sig ind i filmhistorien på eleganteste vis.
                
Det sker på følgende vis: skuespilleren Jerry (Astaire) og hans impresario får sig en godnat-drink på et hotelværelse, da Jerry pludselig bryder ud i sang og dans. I værelset nedenunder er society-pigen Dale (Rogers) for længst gået i seng, men bliver vækket af lyden af den steppende Jerry. Hun er rasende og opsøger værelset og så begynder en forvekslingskomedie ellers at tage sin form. Dale bliver forelsket i Jerry, men bliver knust da hun, fejlagtigt, hører at han er gift. Det er imidlertid ikke Jerry, men hans impresario, der er gift. Men så er spørgsmålet selvfølgelig, om Dale finder ud af det hele, eller om hun når at begå en stor fejltagelse inden…!
      
I virkeligheden er plottet det mindst vigtige i "Top Hat". Det fungerer udelukkende som et set-up for, at Fred og Ginger fra tid til anden kan bryde ud i sang og dansenumre så overdådige, at det ta’r pusten fra en. Mest mindeværdig er Irving Berlins udødelige klassiker "Cheek-to-Cheek", fremført af Fred Astaire i nærkontakt med Ginger. Det er elegant, romantisk og pokkers iørefaldende. Det hele besidder en særlig Hollywood-aura, som hører en svunden tid til; ikke mindst de ekstravagante og enorme art deco-sets. Man skal være særlig hård i filten for ikke at lade sig rive med af en film som "Top Hat". Den lethed og elegance som fordums tiders film besad, er som et venskabeligt klap på skulderen, der minder en om, at alting nok skal gå. Man er kort sagt "…In Heaven" i halvanden times tid.
Ekstramateriale: Fransk dokumentar (med danske undertekster) om Fred Astaire fra slutningen af 1970’erne på ca. 20 min.
Filminformation:
Original titel: Top Hat
Instruktør: Mark Sandrich
Medvirkende: Fred Astaire, Ginger Rogers m.fl.
Produktionsår: 1935
Længde: 99 min.
Premiere (dvd): 12-11 2008
Distributør: On-Air Video

Stjerner
Bruger (0 Stemmer) {{ reviewsOverall }} / 6
Hvad folk siger... Login for at anmelde
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}