Da Pixar i sin tid startede med computeranimerede spillefilm, med ”Toy Story” fra 1995, havde nok de færreste forudset den enorme indflydelse 3-D animationsselskabet ville gå hen og få. I mellemtiden er Pixar blevet købt af Disney og blevet det absolut største brand indenfor animationsfilm, hvilket har kastet fremragende film som bl.a. ”De Utrolige” og ”Wall-E” af sig. At en fortsættelse af ”Toy Story”-serien nærmest er skæbnebestemt synes dog ikke særligt overraskende, der nu er nået op på tre film i rækken. Om det er nødvendigt synes at være en helt anden snak.

‘Toy Story 3” følger igen Woody, Buzz Lightyear og alle de andre levende legetøj’er, hvis intet formål er at gøre drengen Anders glad. Tiden er dog gået stærkt, og Anders er nu kommet til en ny fase i sit liv, hvor han nu er på vej til college. Det er de gamle stykker legetøj naturligvis ikke helt tilfredse med, særligt da planen er at de skal smides på loftet. Ved en fejl ender Woody og de andre i en børnehave, hvor slænget absolut ikke føler sig hjemme – og så går den vild flugt tilbage til børneværelset.

De to go’e gamle ”Toy Story” fra 90’erne er klasse eksempler på klassikere, der drysser af nostalgisk stjernestøv. De er stadig holdbare og absolut ganske underholdende. Problemet med tredje, og formentlig sidste del, af den farvestrålende serie er at Pixar har udviklet sig siden 1995. Historierne er blevet langt bedre og gennemtænkte i sådan en grad, at det ikke længere er nok at det er en troværdig animationsfilm. ”Toy Story 3” kommer simpelthen ikke op på det nuværende Pixar niveau, som vi er blevet så forvente med. Men mindre kan nu også gøre det.

Man får præcis det samme med ”Toy Story 3”, som de andre film i serien. Børnevenlig action, små sjove legetøjsanekdoter og en oplagt narrativ. Det er dømt flugtfilm fra start til slut, hvor den ene tråd elegant tager den anden, mens karakterne er lige så elskelige som sædvanligt. Noget der altid har gjort ”Toy Story” filmene til et velset bidrag, må bestemt siges at være den store appeal til børn og voksne – den eksplicitte slap stick humor og de indlejrede underfundige kommentarer til netop børn og herunder implicit livet som forældre.

Gensynets glæde er imidlertid ikke nok til at drive en børnefilm, der vel ar mærke varer næsten to timer. Bevars – det er hyggeligt at træde ind i børneværelset hos Anders igen, men det er som at se den seneste Indiana Jones film: Der spilles alt for meget på nostalgien og små referencer til serien, mens hele den ellers karakteristiske Pixar originalitet er så godt som glemt i hele virvaret. Ligesom filmen er en lang flugt, har Pixar for længst løbet fra Woody & Co. – og selvom denne tredje del er ment som en formel afrunding, synes det tydeligt at det ikke kun er Anders der er vokset fra ”Toy Story”.

Konklusion:

Ofte er tredje gang lykkes gang, men det lever “Toy Story 3” desværre ikke helt op til. Det er underholdende og hyggeligt med et gensyn. Desværre er det i Pixar regi også for tandløst, forudsigeligt og ikke mindst uoriginalt. Der er ingen tvivl om at de mindste vil blive rigtigt godt underholdt endnu engang, mens de voksne vil finde dette formentlig afsluttende kapitel i “Toy Story” sagaen lettere jævn.

[media id=951 width=630 height=340]