Pixar lavede Finding Nemo, så Dreamworks lavede Shark’s Tale. Pixar lavede Bug’s Life, så Dreamworks lavede The Bee Movie. Pixar lavede The Incredibles, så Dreamworks lavede Monsters vs. Aliens. Skaberen og snylteren. Dreamworks har længe tappet  andres idéer og affundet sig med at være klassens næstbedste, men også kørt på en uhøjtidelig og energisk kantsten. Og nu er efteraberen tilbage i buret. Pixar lavede Cars, så Dreamworks håner de talende racerbiler med deres egen redefinition af sneglefart: Turbo.

turbo-dreamworks-animation--fox

Hvordan i alverden får de disse obskure idéer? Vi tager en talende, tænkende snegl, spalter det med gaderæs-kulturen fra The Fast & The Furious, og vupti – så har vi en animationsfilm. Sneglen Theo drømmer om det han ikke kan: At være hurtig. Indtil han en dag flyver gennem karburatoren og ud gennem udstødningsrøret på en farverig gaderacer, som på uforklarlig vis efterlader en del automekaniske gener i sneglens slimede krop. Øjnene lyser, han blinker når han bakker, og så har han fået fart. Sneglefart med 200 km/t, som drømmer om at køre Formula One. Og lur mig om det ikke lykkedes en dag.

dreamworks-turbo-netflix-750x375

Dreamworks lefler for Cars, men tilsætter sin egen jordforbindelse i form af street kulturens flabede jargon, mexicanske tacos og neonfarvede fartstriber. Det giver sjove momenter og en skæv kameravinkel, men hvad der i midlertidig gør Turbo til en Dreamworks-produktion af lavere rang, er dens lange indledning og upersonlige historie. Det er ganske enkelt for svært at se menneskelige karaktertræk i sneglen. Historien har sit tempo, sin humor og sin moderne mentalitet, hvilket underholder tilstrækkeligt for en enkelt omgang, men i modsætning til mange af de konkurrerende animationsfilm, så har Turbo ikke gensynets værdi i sig.

Billede & Lyd:

Som altid er blu-ray udgivelsen af Dreamworks film uden audiovisuelle skavanker, med ufiltreret, sprød billedkvalitet og rummelig motorlyd. Ikke en finger at sætte på udgivelsens tekniske kval
itet.

Ekstramateriale:

Det er efterhånden mere rutine end overraskende, men traditionen tro har blu-ray udgivelsen af Turbo også sin ration af ekstrafilm, bag-om-filmen, fraklip, musikalske indslag, spil, selvpromovering fra Dreamworks og en DVD-kopi. Det er udmærket med ekstra godter, men når hjemmets børn ikke engang gider se ekstramaterialet, er tiden måske inde til at prøve noget andet.