Jean Rollin. Hvis man kender navnet har man uden tvivl en holdning til værket. Personligt har jeg aldrig fattet det. Jeg forstår ikke hvad folk ser i den franske ”auteur” og hans ynkeligt prætentiøse, men nådesløst ensartede produktion. Folkene hos Another World må kunne se noget i det, for med Two Orphan Vampires har de efterhånden smidt et lille dusin, nærmest identiske Rollin-titler ud på det danske marked.

Two Orphan Vampires fra 1997 er den nyeste af disse, men det betyder ikke at der er ændret eller føjet nuancer til paletten. Nej, Rollin laver hvad han altid har lavet. Letpåklædte, unge kvinder med falske tænder, der svanser rundt på diverse kirkegårde mens de reciterer monologer deres spæde skuespiltalent ikke kan matche. I tilfældet her følger vi to piger, begge forældreløse, der til daglig er blinde mønsterelever på en kostskole, men som om natten genvinder syn, falske tænder og gensidig liderlighed før de tager på eventyr på førnævnte kirkegårde. Imellem scener hvor de kære piger tager tøjet af og leverer elendigt skuespil, møder de blandt andet en varulv (en mere moden, mere behåret kvinde, der ikke desto mindre også kan tage tøjet af) og et ældre ægtepar, der skal vise sig at være deres endeligt.

Mere historie skal ikke afsløres her, for mere historie er der ikke rigtig. Som i alle de andre bekendtskaber jeg har gjort med Rollins ”værker”, så er filmen en fuldstændig usammenhængende undskyldning for at lade de gæve ungmøer slentre rundt i næsten stemningsfulde kirkegårde med deres falske tænder og deres obligatoriske, enlige blodbane ned ad hagen. Det er tydeligt at Rollin sigter efter stemning og stærke billeder, men som altid fejler han fuldstændig. Skuespillet er ynkeligt, dialogen ulogisk, usammenhængende og vanvittigt prætentiøs og de uendeligt lange indstillinger er direkte søvndyssende.

I kraft af moderne produktionsmuligheder er filmen væsentligt flottere end sine 10 og 20 år ældre forgængere, men det er tilsyneladende kun teknikerne på holdet der er fulgt med tiden. Rollin sidder fast i de samme banale pointer om seksualitet og frigørelse som muligvis var aktuelle i midten og slutningen af 70erne, men som mildest talt er intetsigende da vi nærmer os det nye årtusinde.

Filmen – 2/6

Billede & Lyd

Vanen tro leverer Another World så god en lyd- og billedside som filmen tillader. Two Orphan Vampires ser ganske fin ud og selvom lydsiden er noget flad i det, så er der ingen tvivl om at der er gjort en stor indsats for at levere så godt et produkt som muligt.

Ekstramateriale

Der er kun et slideshow og et omfattende trailershow der endnu engang understreger hvor meget Rollins mange film minder om hinanden.

Konklusion

Er man af en eller anden grund tilhænger af den lumre franskmand og hans forkærlighed for unge piger – ja kan man ligefrem se det erotiske eller meningsfulde i disse evindelige opstillinger – så er Two Orphan Vampires et ligeså heldigt kapitel som de mange der går forud. Har man, som jeg, ikke fattet hvad det er folk finder tiltalende i det her, så vil man ikke finde Rollin anno 1997 bedre end Rollin anno 1979.