Instruktøren Daniel Espinosa, der i 2003 lavede afgangsfilmen Bokseren fra Den Danske Filmskole, har fået sin ven Daniel Dencik til at skrive manuskriptet til denne film.
Hovedpersonen Shmuli spilles af forfatterens bror David Dencik, der var så fantastisk i En soap, 2006. De er alle tre jøder, og to af dem har som Shmuli været vagter på den ret befæstede jødiske skole i Ryparken, det kvarter, hvor handlingen mest foregår. Så miljøkendskabet er i orden, og man får et indblik både i en dansk-jødisk familie og i et ghettokvarter i København.

Shmuli lever i en splittet og uharmonisk dansk-jødisk familie. Hans syge far og hans mor, der er lærer på den jødiske skole, går voldsomt meget op i fortidens rædsler, hans bror er med i en militant jødisk gruppe, mens han selv længes væk. Han drømmer om at flytte til Bronx med sin lille søn og en ven, der spilles af Nicolas Bro. Han bruger sine sidste penge på nogle lavprisflybilletter og plager derefter den dansk-pakistanske pige Amina om at få et job i hendes butik. Han får lov at arbejde i bagbutikken, for hun frygter for sin onkels og sine muslimske kunders reaktioner, hvis de ser en jøde i butikken.
Filmens temaer er dels generationsmodsætningerne i den jødiske familie, hvor forældrene dyrker holocaust-fortiden, mens Shmuli og hans ven lever i nutiden med deres drømme om USA, dels den gensidige mistro og racisme i ghettoen.
Filmen slutter med, at nogle af parterne accepter hinanden, så det er en film med et sympatisk budskab om forsoning.
David Dencek skaber her en figur, der er langt fra transvetit-rollen i Soap, og gør det godt som ung, drømmende og forvirret jøde, uden dog at nå Soap-niveauet.

Nicolas Bro som vennen med højt hår har nogle sære replikker om vandrende folk og dyr, som slutter med : ?Vi er her stadig, fordi vi er the lost tribe?
Amina spilles pænt af sangerinden Louise Hart. Forældrene spilles af Karen Lise Mynster, der er god som den skrappe mor og lærerinde. Derimod er det svært at acceptere Dick Kaysø fra Krumme-film og Krøniken som jødisk indvandrer med tyk accent. Den lille dreng Taylor med sherifstjerne og baseball-bat spilles charmerende af Jacob Ottensten.

Filmens tempo er ret langsomt, og der er nogle umotiverede scener, f.eks. et pludseligt slagsmål, og nogle ret interne henvisninger til en pakistansk cricket-stjerne og en amerikansk-jødisk baseball spiller.
Det er en sympatisk lille film, men rigtig vellykket og vedkommende er den ikke.
Den har fået meget lidt forhåndsomtale og vil nok få svært ved at finde et større publikum. Tre klaptræer bliver det til. Shmuli er en 27-årig enkemand med en kvik lille søn. Han har en drøm om at forlade sin uharmoniske dansk-jødiske familie med en ven og sønnen for at flytte til Bronx.

For at tjene penge til turen får han overtalt den modvillige dansk-pakistanske pige Amina til at lade ham arbejde på lageret i hendes butik. Den bliver plyndret af en jødisk bande, og Shmuli må vælge side, samtidig med at han forelsker sig i Amina.