Ridley Scotts lillebror Tony har ikke haft heldet mig sig længe. Hvor han i 80’erne og 90’erne stadig bliver hyldet for kultfilm som ”Top Gun” og ”True Romance”, har han igennem de sidste par leveret den ene forglemmelige film efter den anden. Senest instruerede han den middelmådige ”Kapring af Metro 1 2 3”, og hans fascination af toge er tydeligvis ikke stoppet, for det seneste skud på stammen ved navn ”Unstoppable” omhandler ligeså transportmidlet på skinner.

Et ubemandet tog løber løbsk igennem USA, og truer pludselig en storby med en enorm ulykke. Toget er nemlig fyldt med giftaffald, der vil efterlade katastrofale konsekvenser, hvis det ikke bliver stoppet i tide. Heldigvis er to antihelte lige i hælene, og har alle intentionerne i orden, imens resten af landet ikke kan stable en redningsaktion på benene. Will (Chris Pine) er ulykkeligt skilt fra sin kone og sit barn, og Frank (Denzel Washington) er en enkemand, der netop er røget på tvunget pension.

Selvom ”Unstoppable” på alle måder lyder som enten en fortsættelse til ”Kapring af Metro 1 2 3” eller ”Speed”, så er det en helt anden film, vi har med at gøre her. Ganske vist omhandler det et løbsk tog, og idoliserer den amerikanske helt på lige manér, men det er nu meget rart at have i baghovedet, at filmen faktisk er bygget på en sand historie. Dette faktum alene gør filmen en anelse mere relevant, og Tony Scott respekterer bestemt dette faktum, hvorfor filmen aldrig falder fuldstændigt til alle klicheerne. Det er rigtige mennesker af kød og blod, Scott her skildrer, og både Denzel Washington og Chris Pine gør et glimrende job, imens Tony Scott leverer nogle forholdsvist velfungerende spændingssekvenser. Dog virker vores antiheltes baggrundshistorier uforløste i sidste ende, og det niveau af dybde filmen kunne have fået, havde man fokuseret en smule mere på det menneskelige drama frem for toget fyldt med giftaffald, ender mere som et ønske end en realitet. Figurerne får med andre ord aldrig lov til at udfolde sig fuldstændigt, og filmen ender som endnu en middelmådig affære fra Scott, der dog viser en smule fremgang og delvist nytænkning med denne film.

Fremdrift er ligeså et af filmens større problemer. Mange scener virker unødvendige, og hvor man ønsker mere kød på historien, får man blot en form for ligegyldig indsigt i f.eks. yuppiernes bagtanker. Vi ved i forvejen at profit er vigtigere end menneskeliv for disse mennesker, og selvom det er meget rart med en understregelse her, så bliver denne bihistorie heller aldrig rigtig forløst. Manuskriptet er i sidste ende en anelse rodet, og måske kunne det have hjulpet at skære hele historien ind til benet, i stedet for at prøve at gabe over for meget. ”Unstoppable” er ganske underholdende til tider, Scott kan stadig levere spænding, men den er ligeså glemt ligeså hurtigt som den er set, og kan derfor bedst beskrives som en rutsjebanetur, hvor sporet aldrig overrasker og kører alt for meget ligeud.

Konklusion

Tony Scott bliver i det område vi bedst kender ham med ”Unstoppable”. Spændingen fungerer skam glimrende, men manuskriptet virker ufokuseret, og det menneskelige drama bliver hurtigt glemt midt i al virvaret. Tilbage står filmen som middelmådig underholdning, hvor man bestemt skal kunne se forbi uløste ender og amerikanske heltegerninger for at kunne nyde helheden. ”Unstoppable” er muligvis Scotts bedste film siden ”Man On Fire”, men kigger man resumeet igennem, siger det bestemt ikke særlig meget.

[media id=1306 width=630 height=340]