En selvbiografisk dokumentarisk animations-krigsfilm. Hvad er det for en fisk? Jo, det er såmænd en af årets bedste og mest originale film! Men hvorfor fortælle en delvis dokumentarfilm som en animationsfilm, kan man spørge, og det er et godt spørgsmål, men svaret findes i filmens drømmeagtige virkemidler.

Instruktør Ari Folman var i den israelske hær da Israel i sommeren 1982 involverede sig i den libanesiske borgerkrig, med det formål, at drive Yasser Arafats PLO ud af Libanon. Kort tid efter den valgte præsident i landet, Bashir Gemayel som filmens titel hentyder til, blev dræbt i september samme år, udførte de libanesiske falangist-militser et uorganiseret hævntog i flygtningelejrene Sabra og Shatila. Den israelske hær fik en lidet flatterende rolle i massakren, fordi de stille så til, da deres allierede libanesiske kristne militser gik ind i lejrene, der var beboet af især palæstinensiske flygtninge, og udførte en massakre som kostede så mange mennesker livet, at man den dag i dag ikke har et fuldt overblik over det, men tallene går fra omkring 1000 til 3000 dræbte.
Men Ari har glemt hvad der skete i Libanon. Han har fortrængt minderne fra krigen, men de begynder at dukke op efter mødet med en gammel soldaterkammerat, som fortæller om sine voldsomme drømme. Så Ari begynder at opsøge folk fra dengang, for at prøve på, at få en vished om sin egen rolle, da han som 19-årig var i hæren. Ved at følge Ari Folman og hans jagt på minderne, bliver "Waltz with Bashir" nærmest til en slags detektivhistorie. Ari må prøve at samle alle de brikker af puslespillet han får hos de forskellige mennesker han opsøger, for at kunne få det fulde billede.

Ari Folman er selv blevet pacifist siden sine år i hæren, men selvom "Waltz with Bashir" bestemt er en anti-krigsfilm, så beskriver den meget nøgternt hvad krig er. At uskyldigheden er krigens første offer, er ikke noget nyt, og det gælder både uskyldige civile ofre, og selve den menneskelige uskyld hos soldater. Og om en given soldat har direkte skyld i krigens vanvid eller ej, så stiller filmen det interessante spørgsmål, om det er bedst at glemme krigens rædsler, eller om det er noget der er så vigtigt, at man ikke må glemme det.
"Waltz with Bashir" er blevet til via en meget omhyggelig teknik, hvor man først har optaget filmen i et studie, og herefter gået i gang med det enorme arbejde med at lave selve animationerne ud fra de rigtige filmoptagelser. Flere tusinde tegninger blev brugt til at skabe filmens unikke animation, og det helt specielle udseende gør i en stor grad "Waltz with Bashir" til en film for sanserne. Ikke kun visuelt, men også fortællermæssigt er det en film der udfordrer ens opfattelsesevne. Filmen skifter mellem Aris besøg hos de gamle bekendte, og viser publikum fragmenterede billeder fra krigen, efterhånden som Ari husker mere og mere, og bliver klar over de minder han har gemt og glemt.

Filmens lydspor er også en sansemæssig stor oplevelse, som til tider er helt psykedelisk. Det blander rock og pop med elektronisk musik, smider Chopins vals og Bachs fantastiske Arioso ind, og blander det hele med den tysk-fødte komponist Max Richters dystre kompositioner, for til sidst at gå over i lydløse billeder, som er rigtige optagelser fra flygtningelejrene, der vil brænde sig ind i nethinden. Det er en stor sammenblanding, men det er intet mindre end genialt og kunstnerisk enestående udført. Det samme er "Waltz with Bashir" som film. Intet mindre end en hypnotiserende oplevelse.
Filminformation:
Original titel: Vals Im Bashir
Instruktør: Ari Folman
Medvirkende (stemmer): Ari Folman, Ron Ben-Yishai, Ronny Dayag, Dror Harazi m.fl.
Produktionsår: 2008
Længde: 91 minutter
Premiere: 20. februar 2009
Distributør: Miracle Film