[one_half last=”no”]Selvom vi i dette socialdrama er hensat til New Orleans jazzede gader, er det tematisk ikke en fest iMardi Gras-stemning. Men Welcome to the Rileys udstråler ikke kun elegi fra armodige omgivelser, som et umiddelbart handlingsreferat lægger op til.[/one_half]

Doug Riley (James Gandolfini) møder på en forretningsrejse den unge prostiturede Mallory (Kristin Stewart). Han ringer hjem til sin kone Lois (Melissa Leo) og fortæller, at han bliver i New Orleans på ubestemt tid. Parrets liv har stået i stampe efter deres datter døde 8 år tidligere. Doug vælger at hjælpe Mallory med at få hendes liv på ret kurs, dette også for at udfylde sit eget tomrum. Det sætter nogle begivenheder af definerende karakter i gang for dem alle.

Jake Scott, søn af Ridley Scott, har instrueret denne lille fortælling, som var nomineret til Grand Jury Prize på Sundance Film Festival. Filmen er ikke en lang knastør fremstilling af normale menneskers deprimerende liv men også en til tider meget humoristisk og hyggelig historie.

Welcome to the Rileys
handler om det tomrum mange middelklassefamilier er lettilbøjelige til at falde ned i. Livet kører i en ligegyldig og overfladisk rutine, og denne rutine bliver ofte ikke udfordret. Men det gør den her. Doug indser sit livs ligegyldighed og vælger at ruske i sig selv. Det fungerer også som en sorgbearbejdelse oven på datterens død. Hans valg tvinger også den agorafobiske Lois til at tage nogle valg. Lois’ udvikling er også filmens mest interessante.

Noget essentielt for en film af denne type er et overbevisende persongalleri. Ud over at karaktererne på manuskriptstadie skal skabes overbevisende, skal skuespillet være tilsvarende godt. James Gandolfini, Kristin Stewart og Melissa Leo spiller alle meget overbevisende. James Gandolfini, som er bedst kendt som New Jersey-mafiaboss i TV-serien The Sopranos, formår på fremragende vis at indfange den midaldrende mand, og Melissa Leo, som nyligt fik en Oscar for bedste bi-rolle for sin præstation i The Fighter, er perfekt i rollen som den sorgtyngede mor. Kristin Stewart overrasker meget i sin præstation. Jeg må indrømme, at jeg oven på Twilight-serien ikke havde de store forventninger, men hun formår at løfte sig til et flot niveau, selvom hun skal kæmpe meget for at komme ud over sit altid selvmedlidende udtryk. Hun medvirker også i filmatiseringen af Jack Kerouacs klassiker On the Road, som udkommer senere på året. En film som denne anmelder glæder sig meget til.

Konklusion

Welcome to the Rileys er en varm lille fortælling om midalderens parhold som ligger i den samme skure. Filmen er ikke et kunstnerisk vovestykke, men skuespillet gør den god.

Stjerner
Bruger (0 Stemmer) {{ reviewsOverall }} / 6
Hvad folk siger... Login for at anmelde
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}