Uden Wilkie Collins, ingen hårdkogte krimier, spændingsromaner og ugentlige tv-cliffhangers. Den britiske forfatter tog bogstaveligt talt verden med storm, da hans føljeton ”The Woman in White” i 1859-60 fastholdt læserne af Charles Dickens magasin All the Year Round uge efter uge med den sensationelle fortælling om en mystisk kvinde i hvidt, der huserer i victoriatidens England. Collins’ føljeton blev øjeblikkelig populær i sin samtid, ja, den affødte sågar både parfumer og en dans inspireret af Collins’ historie. Og med et hurtigt vue ud over filmhistorien, spår intet mindre end tolv forskellige filmatiseringer og mini-serier (med det første eksempel helt tilbage fra 1912), om, at ”The Woman in White” til stadighed holder et sikkert greb i sit publikum.

Nærværende version er en mini-serie i fem dele (og en spilletid på godt og vel fire en halv time i alt), produceret af BBC tilbage i 1982. Fortællingen centrerer sig omkring den unge tegnelærer Walter Hartright, der, som navnet antyder, har hjertet på rette sted. En mørk aften uden for London møder han en mystisk kvinde, klædt helt i hvidt, der synes opskræmt og på flugt. Hartright hjælper hende mod London, men inden deres veje skilles, advarer kvinden ham om en baron i Cumberland. I Cumberland, hvor Hartright har fået ansættelse som tegnelærer for to halvsøstre, bliver kvindens historie ved med at spøge i baghovedet. Og da det viser sig, at den smukke Laura, en af Hartrights elever, er forlovet med en tvivlsom personage med titel af baron, synes mysteriet bare at blive dybere og mere fordækt dag for dag.

Generelt er tv-serier anno 1982 på ingen måde et hverken smukt eller teknisk tilfredsstillende bekendtskab. Således heller ikke denne, ellers ganske solide, adaptation af Collins’ klassiker. Tempoet, klipperytmen og scenernes opbygning minder mest af alt om, ja, tør man sige det – at se våd maling tørre. Er man ikke allerede bekendt med Wilkie Collins (og det er nok de færreste der kan påstå det på vores breddegrader), er BBC’s ”Woman in White” svært lang tid om at fænge an. Til gengæld må man give instruktør John Bruce, der over en lang karriere har stået bag et utal af britiske tv-serier, point for, ikke at udelade nærmest et eneste af Collins’ oprindelige plotpunkter eller cliffhangers. Som Collins-fan varmer det trods alt hjertet.

Filmen: 3/6

Billede og lyd

Billede: 16:9 (1.33:1). Lyd: Dolby Digital 5.1. SF’s udgivelse af denne gamle tv-traver fra det herrens år 1982 må simpelthen være noget af det absolut grimmeste, jeg endnu har oplevet på en fladskærm. Billedet er grumset, farverne udvasket og ja, tro det eller ej, de gamle båndfejl fra originalmaterialet er synlige indtil flere steder. En teknisk pinsel at sidde igennem!

Ekstramateriale

Intet ekstramateriale.

Konklusion

”Woman in White” tager sig mere end god tid til at udfolde den kulørte og sensationelle sandhed, som titlens kvinde i hvidt bærer rundt på. Har man i forvejen hang til solide klassiker-adaptationer fra BBC’s gemmer, og lader man sig ikke skræmme af hverken tempo eller et nærved utilgiveligt dårligt dvd-transfer, venter der en fire en halv times fornøjelig rutschebanetur gennem victoriatidens mørkeste afkroge.