Den originale ”Zombieland” udkom i en tid, hvor zombiegenrens popularitet var på sit højeste. Filmen blev godt modtaget af anmeldere og publikum verden over, hvilket gjorde en efterfølger uundgåelig. At der skulle gå hele 10 år før ”Zombieland: Double Tap” skulle se dagens lys, kom nok bag på de fleste. Hvad blev der af at smede mens jernet var varmt? Eller tog det 10 år at smede denne film? Baseret på slutresultatet har filmen næppe været i støbeskeen så længe. Det er den for simpel til. Men ”Zombieland: Double Tap” er ikke desto mindre en meget velkommen efterfølger.

I denne film vender de fire venner, Columbus (Jesse Eisenberg), Tallahassee (Woody Harrelson), Wichita (Emma Stone) og Little Rock (Abigail Breslin) tilbage i deres fortsatte forsøg på at overleve, efter de levende døde har indtaget Jorden i en nu postapokalyptisk verden. På deres vej gennem det øde USA støder de på andre overlevende, der således slutter sig til de fire og deres lille umage familie. De overlevende må kæmpe mod helt nyudviklede zombier, der vil dem til livs i tide og utide. Men heldigvis er flokken godt rustet til at dræbe de hurtige kadavere med diverse opfindsomme våben.

”Zombieland: Double Tap” er en forbavsende vellykket efterfølger. Og det er svært at forklare, hvad der gør den så vellykket. På mange punkter når den ikke sin forgænger til sokkeholderne. Den er ikke helt lige så sjov, knap så original og historien er vitterligt bare en række af scener som ender med en punchline. Så hvorfor fungerer den egentlig? Svaret er Jesse Eisenberg, Woody Harrelson og Emma Stone. Denne film har ikke blot været endnu en lønseddel for de tre skuespillere. De har alle haft travlt siden 2009, hvor de tilsammen har scoret hele fem Oscar-nomineringer, men dette har på ingen måde gjort dem for gode til de gakkede løjer i ”Zombieland: Double Tap”. Det er tydeligt at de har nydt at genoptage deres roller endnu en gang.

Filmen byder på flere hysterisk morsomme jokes, overraskende cameos og blodige zombiedrab, men det er kemien mellem vores helte, som for alvor gør ”Zombieland: Double Tap” til en sand fornøjelse. Abigail Breslin har desværre ikke fået meget at tygge på i denne omgang. Hun er ikke meget med og når hun en sjælden gang imellem dukker op er det med blandede resultater. Karakteren er ikke spor velskrevet i denne fortsættelse og den unge skuespiller formår slet ikke, at komme udenom dette. Til gengæld har Zoey Deutch fået fri snor i rollen som den sippede og naive Madison – en rolle som nemt kunne have irriteret, men som i stedet er et af filmens mest vellykkede indspark takket være en glimrende præstation af Deutch. Til sidst skal det nævnes, at filmen også er ganske badass. Den lever højt på de komiske indslag, men indeholder også et par velproducerede actionscener, som snildt kan måle sig med de største actionfilm fra Hollywood-maskinen. Bravo herfra.

Billede og lyd

Billedformat: HD 1080p Widescreen (2.39:1). Billedet er knivskarpt hele vejen igennem, og jeg bemærkede aldrig edge-enchancement, banding eller et eneste uutilsigtet støvkorn. Detaljerigdommen er enorm, farvegengivelsen er eminent, kontrasten er upåklagelig. Lydformat: DTS HD – Master Audio 5.1. Lydsiden er ligeledes fremragende, og brillerer især under filmens actionsekvenser, hvor lyden af de sultne zombier har en auditiv slagkraft, der siger spar to. Samtidig drukner replikkerne aldrig i al hurlumhejet, og panoreringerne er simpelthen fantastiske. Der er i den grad tale om et glimrende lydspor.

Ekstramateriale

Blu-ray-udgivelsen af ”Zombieland: Double Tap” indeholder hele seks velproducerede features ved navn ”The Doppelgangers”, ”A Day with Bill Murray”, ”The Rides of Zombieland”, ”Rules of Making a Zombie Film”, “Making Babylon” og “New Blood”, der tilsammen giver et dybdeborende indblik i skabelsen af filmen samt de overvejelser der lå bag. Udgivelsen indeholder desuden en række slettede scener, fraklip og et kommentarspor indtalt af instruktøren Ruben Fleischer.

Konklusion

”Zombieland: Double Tap” er utroligt nem at fordøje. Tiden flyver af sted i det gode selskab og man når aldrig at kede sig. Please, lad der ikke gå endnu 10 år før vi får Columbus, Tallahassee og Wichita at se igen. Filmen ser fantastisk ud i HD og lydsiden er mindst lige så god og der følger tilmed en masse velproduceret ekstramateriale med. Fans og nysgerrige sjæle kan roligt investere i denne Blu-ray-udgivelse.