Disneys længe ventede julefilm, Frost, der er inspireret af H.C. Andersens klassiske eventyr ”Snedronningen”, har nu fået det danske cast på plads, og vi er glade for at kunne præsentere de fantastiske stemmer her:

Snemanden Olaf: Martin Brygmann (Original stemme: Josh Gad).
Martin Brygmann er kendt som noget af et multitalent, med meritter som både skuespiller, sanger, musiker og komponist. Han har bl.a. medvirket i Blå Mænd (2008), Julefrokosten (2009), En Kort En Lang (2001) og Italiensk for Begyndere (2000), og har også tidligere lagt stemme til andre store Disney film.

Elsa: Maria Lucia Heiberg Rosenberg (Original stemme: Idina Menzel).
Maria Lucia er elsket for hendes fantastiske musical roller, og har senest medvirket i Vild med Dans. Marie Lucia har henrykket publikum med hendes rolle som Jasmin i musicalopsætningen af Disneys Aladdin på både Fredericia Teater og i Operaen i København. Hun har tidligere lagt stemme til flere Disney film.

Duke of Weselton: Rasmus Botoft (Original stemme: Alan Tudyk).
Rasmus Botoft fik sit helt store gennembrud, som den ene halvdel af Rytteriet, sammen med Martin Buch. Udover en lang række teaterforestillinger, har han også medvirket i flere spillefilm, bl.a. Lykke, Brødre, og Flammen & Citronen. Han har også lagt stemme til flere Disney film.

Anna: Kristine Yde Eriksen (Original stemme: Kristen Bell)
Kristine Yde Eriksen har haft bærende roller i flere musicals, bl.a. i The Sound of Music, Mamma Mia, Singin’ in the Rain. Derudover har hun desuden medvirket i The King and I, Les Misérables og Mary Poppins. Senest delte hun og Maria Lucia rollen som Jasmin i musicalopsætningen af Disneys Aladdin på både Fredericia Teater og i Operaen i København.

Bulda: Szhirley
Szhirley har i mange år været en landskendt sangerinde. Senere har hun også medvirket i en række musicals, bl.a. West Side Story, Elsk Mig I Nat og Shrek the Musical. I 2012 medvirkede hun i julekalenderen Julestjerner.
Hun har tidligere lagt stemme til flere Disney film.

Kristoffer: Kenneth M. Christensen (Original stemme: Jonathan Groff)
Kenneth M. Christensen er kendt fra TV produktioner som Borgen og Broen. Han har desuden medvirket i en række teater og musicals, bl.a. Next to Normal i 2012.

Hans: Christian Lund (Original stemme: Santino Fontana)
Christian Lund har medvirket i en lang række musicals, bl.a. Les Misérables, Grease, Mamma Mia, High School Musical II, Fiddler on a Roof og Esaura.