‘Det er en enestående animationsfilm, fuld af flyvedrømme og himle med skyer som hos Monet.’ Bo Green Jensen, Weekendavisen.

Hayao Miyazaki har bebudet, at ’Når vinden rejser sig’ bliver hans sidste film – og sikken en svanesang! Filmens hovedperson hedder Jiro, og han drømmer om at flyve. Da han er nærsynet, kan ikke blive pilot, så i stedet kaster han sig over at bygge og konstruere fly. Inspireret af den italienske flydesigner Caproni sætter han alt ind på at skabe et flyvende kunstværk. I 1927 ansættes han på en af Japans førende flyfabrikker og starter arbejdet på det, der skulle blive jagerflyet Zero, som japanerne benyttede under Anden Verdenskrig. Parallelt fortælles Jiros kærlighedshistorie med den smukke Nahoko, som han møder, da et tog afspores under det store jordskælv i 1923. Begge overlever, men bliver væk fra hinanden i de år med depression og epidemier, som fulgte i kølvandet på jordskælvet. Skæbnen ender dog med at føre dem sammen igen. Miyazakis sidste film er et kompromisløst og storslået mesterværk, der især er henvendt til voksne og næsten-voksne publikummer og derfor kun udsendes i den japanske originalversion med danske undertekster.

Konkurrencen sponsoreres af Camera Film.

Du kan vinde 2 stk biografbilletter, for at være med i konkurrencen, skal du Synes Godt om os på Facebook eller være tilmeldt vores nyhedsbrev og så er du automatisk med.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Alle vindere får direkte besked.

5 KOMMENTARER