Den forældreløse dreng Pazus liv ændrer sig fuldstændig, da den smukke Sheeta en dag falder svævende gennem luften ned til ham. Om sin hals bærer hun en magisk, blå krystal, der er et levn fra fordums byer, der alle blev holdt svævende af stenen. Sheeta og Pazu forsøger at finde tilbage til Laputa, der er det eneste flyvende slot tilbage, men de jages vildt af gangstere og en skør familie af pirater, der alle er ude efter den magiske krystal. Som ofte i Miyazakis forunderlige univers blandes fabelagtige eventyr med skæv science-fiction i en charmerende fortælling, hvor uovervindelige naturkræfter, metalliske robotter og imponerende luftfartøjer eksisterer side om side. Og hvor menneskets dårskab er tæt på at sætte det hele på spil.

Selvom Laputa: Slottet i himlen er produceret i 1986, er det første gang, filmen får premiere i de danske biografer. Animationsfilmen er instrueret af Hayao Miyazaki, der har nydt stor succes over hele verden, siden han modtog en Oscar for Chihiro og heksene (2001).

HAYAO MIYAZAKI (f. 1941) er Japans svar på Walt Disney. Han blev uddannet cand. polit. fra Gakushuin Universitetet i Tokyo, men har siden 1963 arbejdet som animator på en lang række klassiske japanske tegnefilm (først for det store Toei-selskab), ligesom han har arbejdet med kortfilm, tv-serier og manga-tegneserier.

Miyazaki spillefilmdebuterede i 1979 med ’The Castle of Cagliostro’ efterfulgt af den miljø- og fredsfablen ’Nausicaä fra vindenes dal’ (1984). Derefter kom to år senere eventyret om den flyvende ø, ’Laputa Slottet i himlen’ (1986) og ’Min nabo Totoro’ (1988). På det ellers konkurrencefyldte japanske animationsmarked havde Miyazaki så stor succes, at han sammen med sin instruktørkollega og mentor Isao Takahata i 1985 kunne etablere filmstudiet Ghibli.

Efter yderligere et par film lavede Miyazaki ’Prinsesse Mononoke’ (1997), som i Japan blev den største kommercielle filmsucces nogensinde. Filmen fik premiere i USA, hvilket banede vejen for yderligere international eksponering med Oscar-vinderen ’Chihiro og heksene’ (2001) og opfølgeren ’Det Levende Slot’ (2004). Begge film blev distribueret i Danmark af Camera Film, der ligeledes har distribueret ’Kiki – de lille heks’ (1989), ’Min nabo Totoro’ (1988), ’Porco Rosso’ (1992) og ’Ponyo på klippen ved havet’ (2008). I øjeblikket er Miyazaki i gang med at instruere en efterfølger til ’Porco Rosso’ med titlen ’Porco Rosso: The Last Sortie’. Filmen forventes færdig senere i år.

[youtube id=”McM0_YHDm5A” width=”600″ height=”350″]

Du kan vinde 2 stk Biograf billetter, for at være med i konkurrencen, skal du Synes Godt om os på Facebook eller være tilmeldt vores nyhedsbrev og så er du automatisk med.

Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Alle vindere får direkte besked.

17 KOMMENTARER