Ifølge det svenske Aftonbladet er Christian Bale klar på at stille op i flagermus-kostumet til en tredje Batman-film. Rygterne siger åbenbart at han skulle havde bekræftet overfor instruktør Chris Nolan, at han gerne stiller op til at bære den tunge kappe efter de to kæmpesuccesen med de to første film.

Som ivrige Filmnet brugere måske allerede ved fra foregående nyheder, så ligger der endnu ikke noget manuskript klart, men det er planen, at der skal komme en tredje film inden for et par år. Dog skal vi vente på at instruktør Christopher Nolan først gør filmprojektet "Inception" færdigt.

Christian Bale derimod har for tiden haft en ellers turbulent periode. Først blev han beskyldt for at overfalde sin mor og sin søster i England, og i løbet af de dage overfusede han også en filmfotograf. Denne episode blev dog båndet mens det skete og blev sidenhen lækket på internettet (LÆS og HØR mere HER!).

Episoden med filmfotografen har Bale dog undskyldt for, mens snakken stadig går på internettet om hvem der havde mest grund til at være sur, Bale eller filmfotografen.

Intet af det ser dog ud til at have skadet Bales karriere, som er ligeså eftertragtet som han i lang tid har været.