Bryan Singer, der har vist sit talent indenfor superhelte-genren med de to første ”X-Men”-film og ”Superman Returns” er nu knyttet på filmen ”Capeshooters”, som Warner Bros. har købt rettighederne til. Det skriver VarietyFilmen bliver baseret på en tegneserie af Rob Liefeld (der dog ikke er skrevet endnu!) om to paparazzi, som filmer superhelte i det skjulte. Men da de opdager, at en feteret superhelt i virkeligheden er en super-skurk, bliver de to jaget vildt.
 
Bryan Singer, der ikke skal instruere filmen, er efter sigende interesseret i at udforske projektets mørke sider. Manuskriptforfattere bliver J. P. Lavin og Chad Damiani, men der er endnu ikke fundet instruktør eller skuespillere.
 
Bryan Singer er snart aktuel med det kontroversielle drama ”Valkyrie”, hvor Tom Cruise spiller Claus von Stauffenberg, manden der forsøgte at dræbe Hitler.