Fra den 6.-11. november kan du opleve et bredt udvalg af kortfilm og møde nogle af skaberne bag, når Copenhagen Short Film Festival finder sted i København. Horror shorts har igen i år fundet sin plads i programmet, og nok er vi bekendte med genre fra det store lærred, men i kortfilmsformatet går der ikke mange minutter, før vi mærker den nervepirrende og okkulte stemning, der gør, at vi rykker helt ud på kanten af sædet.   

Fra Horror til koreansk animation og teenage bekymringer
Koreanske film har oplevet en stigning i popularitet de seneste år, men det er ikke kun de koreanske spillefilm, der er et kig værd – også de koreanske kortfilm fortjener ekstra opmærksomhed. I samarbejde med Busan International Short Film Festival har CSFF udvalgt fem kortfilm, som bl.a. byder på mesterlig animation og sårbare fortællinger, hvor man kan mærke, at de unge filmskabere virkelig har noget på hjerte.

Også til visningen ”Too Old to Die Young” vil publikum kunne mærke ungdommens bankende puls. Her er alle film nemlig lavet af unge om unge – og netop de unges stemme rammer lige i solar plexus på filmfestivalen. For udover at vise nogle af kortfilmens gemte perler, sætter CSFF hvert år scenen for de unge bobler inden for dansk film og giver dem mulighed for at blive set på det store lærred. 

En aften dedikeret til de unge, danske filmtalenterHvert år op til festivalen afholdes der ”Open Call”, som inviterer unge, danske filmtalenter til at indsende deres bud på en nyskabende kortfilm. Filmene bliver nøje udvalgt, og selvom de nye talenter udfolder sig i det korte format, har filmens fortællinger stort format. Det mener, festivalleder Betina Husen også er en af kortfilmen som medie store force: ”Kortfilm har en fantastisk egenskab til at give os et glimt ind i en situation eller et liv, hvorigennem en hel verden udfolder sig, og selvom kortfilm er korte i spilletid er de ikke små i deres fortællinger”. 

Fredag aften i Cinemateket kan festivalgæsterne opleve talenternes fortællinger, der på forskellig vis portrætterer en virkelighed, som både er nærværende, rørende og skaber grundlag for refleksion, set fra de unges perspektiv.

Realiser dit næste kortfilmprojekt
Som noget nyt i år præsenterer festivalen Pitch It!,  – en konkurrence for unge filmskabere, der ønsker at få hjælp til at kickstarte deres næste filmprojekt.  Præmissen for konkurrencen er simpel. Pitch dit projekt live foran den filmfaglige jury. Vinderen af konkurrencen kommer i kompetente hænder hos jurymedlemmerne, der består af filminstruktør, Isabella Eklöf, Head of Development hos Meta Film, Christine Linnea Andersen og direktør på Filmværkstedet i København, Prami Larsen. De vil sammen give vinderen sparring og rådgivning til at udvikle sit næste projekt.  

Fakta om Pitch It!
Deadline for tilmelding: 7. oktober 2019
Aldersgrænse: Under 27 år.
Konkurrencen finder sted lørdag den 9. november 2019 kl. 12.00
Læs mere om Pitch It! på festivalens hjemmeside.

Det kan du bl.a. opleve på Copenhagen Short Film Festival
Onsdag: 
Åbning på Charlottenborg, hvor der er fri entre fra kl. 17.00-20.00. Mød kurator, kunstner og filmskaber Jazbo Gross, som vil introducere den første visning.
Torsdag: Få et humoristisk og forstyrrende syn på de familiære bånd, når der i Gloria Biograf vises filmprogrammet ”Family Matters”.
Fredag: Gys med Copenhagen Short Film Festival, når der vises et udvalg af Horror shorts fra den internationale scene i Gloria Biograf.
Lørdag: 
Kig forbi Cinemateket og tag på en rejse tilbage til filmens spæde år. Med programmet ”Kortfilm fra Filmens Barndom” får du et udpluk af kortfilm fra starten af den 20. århundrede. 
Søndag: Vær med til at hylde den amerikanske avantgarde filmskaber og pioner af lesbisk film, Barbara Hammer, når der i Husets Biograf sættes retrospektiv på hendes filmkarriere. 

Find det fulde program på festivalens hjemmeside:csff.dk/program-19/

Praktisk info om Copenhagen Short Film Festival
Hvornår: 6.-7. november 2019
Hvor: Cinemateket, Gloria Bigraf, Huset Biograf
Køb billet på: www.csff.dk

Stjerner
Bruger (0 Stemmer) {{ reviewsOverall }} / 6
Hvad folk siger... Login for at anmelde
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Verified
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}