De to vinderfilm i CPH PIX’s to konkurrencer, talentkonkurrencen New Talent Grand PIX og Politikens Publikumspris, er nu fundet. Årets jury bestående af Alex Ross Perry, Gabe Klinger og Katrine Wiedemann har voteret. For første gang nogensinde vinder en dansk instruktør New Talent Grand PIX – Thomas Daneskov med filmen ‘Eliten’. Politikens Publikumspris går til ‘Virgin Mountain’ instrueret af islandske Dagur Kári.

uryen har valgt Thomas Daneskov som årets vinder af CPH PIX’s hovedkonkurrence, New Talent Grand PIX, hvor ti talenter dyster om æren og 10.000 euro, der skal hjælpe instruktøren på vej med sit næste projekt.
De tre jurymedlemmer, amerikanske Alex Ross Perry, brasilianske Gabe Klinger og danske Katrine Wiedemann, udtaler om vinderfilmen:

“The jury is pleased to discover a deeply personal, relevant and contemporary new voice in Danish independent cinema with ‘The Elite’ by Thomas Daneskov, a disturbing and hilarious portrait of privileged youth made in a spirit of collectivity”

Special Mention — “’Limbo’ by Anna Sofie Hartmann, which deployed stunning images through a rigorous and challenging form and which kept us thinking for days.”

Publikum har stemt blandt 11 film. Igen i år er det en islandsk film, som løb med sejren. Vinderen blev Dagur Káris islandske drama ‘Virgin Mountain’ – om 43-årige Fusi, der stadig bor hjemme hos sin mor. Filmen skildrer ømt og charmerende en ensom kæmpe med en lille horisont og et stort hjerte.

Der var tæt løb mellem anden- og tredjepladsen i år. Andenpladsen gik til den samfundskritiske ‘White God’ instrueret af ungarske Kornél Mundruczó og tredjepladsen gik til thrilleren ‘Marshland’ instrueret af spanske Alberto Rodríguez.

Som noget helt nyt har CPH PIX i samarbejde med DR i år givet spirende filminstruktører og andre filmglade mulighed for at dyste i konkurrencen om bedste naturfilm. Både en juryvinder og en publikumvinder er fundet. Per Fly, Maria Månson og Jacob Neiiendam har fundet deres favorit. Om juryvinderen udtalte dommerne blandt andet:

“Filmen har både sødme, humor og statement. En klar ide, der er udført med præcis de elementer, der skal bruges for at viderebringe netop den præcise tone. Kvindernes latter, skift til musikken, som gør det stort og filmisk, skift tilbage til rummet, latteren og naturalismen. Præcis nok kusser til, at det bliver en fortælling. Overraskende og klassisk på en gang”

Juryvinderen blev Assa Rytter Jensen og Jo Ann Lyngklip Kyhlensø.