”FROST”, Disneys nyeste animationsfilm, har trukket fulde huse og slået alle rekorder over julen, med en fænomenal rekord åbning!

200.000 har købt billet de seneste 5 dage – siden premieren 1. juledag – og det er den største åbning nogensinde i Danmark for en animationsfilm! Inklusiv forpremierer er der solgt 225.136 billetter.

Den anden store julefilm, ”Hobbitten”, bliver henvist til 2. pladsen, og den svenske film baseret på Jonas Jonassons bestseller ”Den Hundredårige Der Kravlede Ud Ad Vinduet og Forsvandt”, der også distribueres af Disney, indtager 3. pladsen med 40.223 solgte billetter på 5 dage.

Disneys “FROST” er inspireret af H.C. Andersens verdenskendte eventyr ”SNEDRONNINGEN”. I ”FROST” følger vi Snemanden Olaf, Prinsessen Anna, Kristoff samt hans rensdyr Sven på deres mission for at finde Annas søster Elsa, der har frosset hele deres by Arendal til is og forskanset sig i sit isslot. Et spændende, magisk og sjovt eventyr for hele familien.