En af årets bedste film kommer nu på Blu-ray 3D, Blu-ray og Dvd den 17. juli 2012.

Den navnkundige instruktør Martin Scorseses banebrydende og originale eventyr HUGO udkommer nu endelig på Blu-ray 3D, Blu-ray og Dvd den 17. juli 2012 fra Paramount Home Media Distribution. HUGO blev nomineret til flere Oscars end nogen anden film — hele 11 — herunder for bedste film og bedste instruktør. Desuden indbragte filmen Martin Scorsese en Golden Globe som bedste instruktør og blev udråbt til bedste film i 2011 af National Board of Review. Ydermere har flere end 150 filmanmeldere stemt filmen ind på top 10-listen over årets bedste film, herunder blandt andre filmanmelderne for Associated Press, New York Times, Rolling Stone, Time, Entertainment Weekly, New Yorker, New York Daily News og The Hollywood Reporter.

HUGO er blevet kaldt ”magisk og fortryllende” (Roger Ebert, Chicago Sun Times) samt ”et af verdens vidundere, der bare må ses” (David Edelstein, New York Magazine) og er ved at sprænges af dynamisk action, et overdådigt billedsprog og en magisk og hjertevarm handling, der tryllebinder publikum i alle aldre.

HUGO fås som dobbelt-disk på Blu-ray 3D og som combo-pack på Blu-ray/Dvd samt på Dvd. Både Dvd- og Blu-ray-udgaven har næsten en times ekstramateriale med et kig bag kulisserne på tilblivelsen af filmen, et tilbageblik på filmmager Georges Méliès’ fantastiske præstationer samt et kig på den mekaniske mand, der befinder sig inden i HUGO.

HUGO i Blu-ray / Dvd-combo pack indeholder:
Blu-ray-versionen af HUGO er i 1080p high definition med engelsk 7,1 DTS-HD Master Audio, fransk 5.1 Dolby Digital, kastiliansk spansk 5.1 Dolby Digital, og engelsk audio description for synshæmmede samt undertekster på engelsk, engelsk for hørehæmmede, fransk, hollandsk, kastiliansk spansk, svensk, norsk, dansk og finsk. Dvd-versionen i combo-pack er i widescreen-format forbedret til 16:9 tv-format med Dolby Digital engelsk 5.1 surroundsound, fransk 5.1 surroundsound, spansk 5.1 surroundsound og engelsk audio description for synshæmmede samt undertekster på engelsk, kastiliansk spansk, fransk, dansk, svensk, norsk, finsk og hollandsk. Combo pack-udgaven omfatter desuden adgang til en digital version af filmen samt følgende ekstramateriale:

Blu-ray
– Filmen i HD-opløsning
– Sigt efter månen (tilblivelsen af Hugo)
– Filmgeniet Georges Méliès
– Den mekaniske mand inden i Hugo
– Store specialeffekter i lille målestok
– Sacha Baron Cohen: Mit livs rolle

Dvd
Filmen i standardopløsning

HUGO Blu-ray 3D / Blu-ray
Blu-ray 3D/Blu-ray-versionen af HUGO indeholder filmen på Blu-ray og Blu-ray 3D og er i 1080p high definition med engelsk 7,1 DTS-HD Master Audio, tysk 5.1 Dolby Digital, kastiliansk spansk 5.1 Dolby Digital og engelsk audio description for synshæmmede samt undertekster på engelsk, engelsk for hørehæmmede, kastiliansk spansk, fransk, dansk, svensk norsk, finsk og hollandsk. Blu-ray 3D indeholder filmen i HD-oplysning og 3D.

HUGO på single-Dvd
Single-dvd’en er i widescreen-format forbedret til 16:9 tv-format med Dolby Digital engelsk 5.1 surroundsound og engelsk audio description for synshæmmede samt undertekster på engelsk, fransk, hollandsk, svensk, norsk, dansk og finsk. Dvd’en omfatter filmen i standardopløsning
– Sigt efter månen (tilblivelsen af Hugo).

HUGO, resumé
Velkommen til en magisk verden og et spændende eventyr! Da den snu og opfindsomme Hugo opdager en hemmelighed, som hans far har efterladt sig, finder han nøglen til et mysterium og drager ud på en rejse, der transformerer alle omkring ham og fører til et sikkert og kærligt sted, han kan kalde sit hjem. Den Oscar-belønnede** filmmager Martin Scorsese inviterer her på en spændende rejse, der af anmelderne er blevet kaldt ”det materiale, drømme er lavet af.” (Peter Travers, Rolling Stone).