Med knap to måneder til den landsdækkende premiere på årets store eventyrfilm VALHALLA kan du i dag se hovedtraileren til Fenar Ahmads filmatisering af Peter Madsens legendariske tegneserier.

I traileren får publikum bl.a. en forsmag på gudernes hjemsted Valhalla, Roland Møller som tordenguden Thor og Røskvas (Cecilia Loffredo) møde med den frygtede Fenrisulv. Publikum møder desuden Stine Fischer Christensen som Frigg, Sanne Salomonsen som jættekonges mor, Dulfi Al-Jabouri som Loke, Reza Forghani som Quark og den unge Saxo Moltke-Leth som Tjalfe.

Med traileren får publikum også en forsmag på filmens actionfyldte univers og smukke naturomgivelser, som udelukkende er optaget i de nordiske lande – på Island, i de norske fjelde og i de danske og svenske skove.

VALHALLA er Fenar Ahmads tredje spillefilm efter Ækte Vare og Underverden. Det er en live-action eventyrfilm baseret på Peter Madsens legendariske danske tegneserie Valhalla om de nordiske guderfra 1979 og hans tegnefilm af samme navn, som i år får 40-års jubilæum. Da tegnefilmen udkom den 10. oktober 1986, var det den dyreste danske tegnefilm nogensinde, og den blev en stor publikumssucces med næsten 600.000 solgte billetter. 

VALHALLA får biografpremiere over hele landet i efterårsferien, den 10. oktober 2019.