Den unge Marla tager på et fantastisk eventyr, da hendes lillebror Charlie på forunderlig vis forsvinder ind i en magisk, animeret PLAYMOBIL®-verden.

I sin søgen efter Charlie besøger Marla spændende, nye verdener og får nye, mærkværdige og heroiske venner. Marla møder blandt andet den foodtruck-kørende krejler, Del, den karismatiske, hemmelige agent Rex Dasher, en hjertevarm og excentrisk robot, en ekstravagant, fe-gudmor samt den magtsyge Kejser Maximus.

Gennem dette hæsblæsende eventyr lærer Marla og Charlie, at man kan opnå alt, hvis bare man tror på sig selv!

OM PLAYMOBIL

I mere end 45 år har børn over hele verden sluppet fantasien fri i leg med de 7.5 cm høje plastikfigurer kendt som Playmobil.

I år kommer figurerne så til live i PLAYMOBIL FILMEN, instrueret af Disney veteranen, Lino DiSalvo, med danske stemmer af Mira Andrea Balloli, Sophus Elmark, Magnus Millang, Johannes Lassen, Johan Olsen, Carsten Svendsen, Henrik Koefoed, Anna David, Annemette Voss og Stephanie Fisker.

Med en live-action prolog og epilog, centrerer PLAYMOBIL FILMEN sig om den fantasifulde unge pige, Marla (Mira Andrea Balloli), der giver sig ud på en episk rejse for at finde sin lillebror Charlie (Sophus Elmark), som forsvinder i den magiske, animerede Playmobil-verden. I takt med at Marla prøver at finde sin bror møder hun flere fantastiske personligheder – foodtruck-chaufføren Del (Magnus Millang), den smarte hemmelige agent Rex Dasher (Johannes Lassen), en moderne fe-gudmor (Anna David) og den magtsyge Kejser Maximus (Carsten Svendsen). Marlas rejse lærer hende at tage en pause fra voksenlivets seriøse struktur, genfinde sine drømme og nyde fantasiens endeløse muligheder.

For filmens instruktør, Lino DiSalvo, gav arbejdet med filmen anledning til at huske tilbage på hvordan han som barn plejede at lege med sit yndlingslegetøj. ”Legetøj som Playmobil kan give dig adgang til dine tidlige minder,” noterer han sig. ”De kan være som tidsmaskiner, da de tager dig tilbage i tiden og giver en gnist af fantasi. Jeg fik inspirationen til at lave filmen, da jeg besøgte mit barndomshjem og fandt noget af mit gamle legetøj. Jeg huskede tilbage på hvor glad jeg var for at lege med legetøjet og forsvinde ind i min egen verden og fortællinger.”

DiSalvo, der var Head of Animation på Disneys Frozen (Frost på dansk)og arbejdede som Supervising Animator på Bolt og Tangled (To på Flugt på dansk), siger at det har været en fantastisk oplevelse at tage alt det han lærte hos Disney og bringe det til PLAYMOBIL FILMEN. Ser han tilbage på de sidste fire år har ”den kreative proces været fuldstændig fantastisk. Jeg har haft mulighed for at samarbejde med et utroligt talentfuldt hold, som virkelig tror på disse karakterer og historien, og at have så fantastiske sange med i filmen er virkelig en luksus. At være så tæt på at lukke produktionen og stå og høre et symfoniorkester spille de sange som for bare få år siden kun fandtes i dit eget hoved, er virkelig fantastisk og helt utroligt.”

ROLLELISTE

  • Marla – Mira Andrea Balloli
  • Charlie – Sophus Elmark
  • Del – Magnus Millang
  • Rex Dasher – Johannes Lassen
  • Blodben – Johan Olsen
  • Fe-Gudmor – Anna David  
  • Kejser Maximus – Carsten Svendsen
  • Vikinge-kongen Sven – Henrik Koefoed
  • Nola – Annemette Voss
  • Valera – Stephanie Fisker

Playmobil Filmen får premiere d. 14. november i biografer over hele landet.