Soundtracket til Gå med fred Jamil er komponeret af Anders Christensen og Lasse Mosegaard Jensen. Stort set al musik var inden filmens optagestart færdig-komponeret og blev således også brugt i forbindelse med nogle optagelser til filmen for at skabe den ”rigtige” stemning for skuespillerne. Nummeret som figurerer i musikvideoen, ”Habibti Shams”(Elskede sol), er som resten af albummet blevet indspillet i Egypten med nogle af landets bedste musikere. På ”Habibti Shams” er det dansk/palæstinensiske, Jasmin, på bare 18 år og den egyptiske gypsy-queen, Gamalat Shea, på 83 år, der ligger vokal til.
Gamalat fik under indspilningen hele det omkringliggende kvarter i Cairo til at blive musestille – imellem hendes kunstpauser blæste gaden dog op i jubelbrøl og klapsalver over hendes sang. Omar Shargawi har selv skrevet teksten til ”Habibti Shams”.