Den tidligere ”Knight Rider”-stjerne David Hasselhoff  skabte i 1990erne en af verdens mest populære TV-serier, livredder-sæbeoperaen ”Baywatch”, der vel i bund og grund var en undskyldning for at vise slowmotion-sekvenser af diverse storbarmede duller, der løb hen ad stranden i en rød badedragt, bounce-bounce.
 
Den oprindelige serie løb over skærmen fra 1989-2001 og medfødte også spin-off serien ”Baywatch Nights”. Men nu vil Hasselhoff genoplive serien, denne gang i England. Det skriver IMDb.com. Og Hasselhoff vil have den tidligere glamour-model Katie Price—måske bedre kendt som plastikdullen Jordan—til at overtage Pamela Andersons ikoniske rolle son C.J. Parker.
 
The Hoff udtaler: ”Jeg har tænkt på at lave en ny serie i England. Det skulle hedde UK-Watch. Og der er helt bestemt spræl i Jordan, og hun har de helt rette former.”
 
Om vi også kan se frem til den 57-årige Hasselhoff i bar overkrop, melder historien intet om.