Hvor det plejer at være en komiker der tager sig af rollen som vært for Oscar uddelingen, er denne ære i år tilfaldet en helt anden type.

The Academy of Motion Picture Arts & Sciences har nemlig valgt den australske skuespiller og People Magazines "Mest sexede mand i live" 2008, Hugh Jackman, til at være værten.

Producerne Larry Mark og Bill Condon har helt valgt at undlade det komiske aspekt fra det kommende Oscar show, inklusiv den indledende monolog, som ellers plejer at være et signatur element for prisuddelingen.

Dette vil endog ikke være den eneste forskel, da hele prisuddelingen vil få en komplet makeover fra top til bund til den kommende prisuddeling, som vil finde sted den 22. februar 2009.

Det vil ikke være første gang at Jackman skal være vært for en prisuddeling, da han var vært for Tony Awards fra 2003 til 2005, hvor han fik gode anmeldelser for sine vært-præstationer. Tony Awardsene bliver uddelt til årets teater-præstationer i USA.