Med Marvels succes med Iron Man filmen er tegneserieselskabet nu i fuld gang med at planlægge fremtiden og hvilke af deres helte der skal filmatiseres. Og det er netop blevet oplyst at vi kommer til at se en Iron Man 2 i april 2010 og i juni 2010 kommer den nordiske gud Thor som film.

Derudover kommer der både en Captain America & Avengers film i 2011 og planen er at samle alle heltene(Iron Man, captain America, Thor og Hulk) i Avengers filmen, så der kan forventes en ordentligt actionbrag.

Men det store spørgsmål er nu hvem skal spille Thor, og de første rygter lyder på Brad Pitt og Matthew McConaughey som frontløberne. Der er jo lang tid til 2010, så det er sikkert ikke de sidtste rygter vi hører om Thor. Men hvis vi her på redaktionen skulle vælge, ville vi nok tage Brad Pitt, baseret på hans rolle i Troja.