Nu hvor Megan Fox har takket nej til at medvirke i den nye ”Tomb Raider”-film eller DC Comics’ filmatisering af ”Wonder Woman”, så melder Jennifer Love Hewitt sig på banen.
Hewitt, der har skiftet Hollywood-film ud med de mindre prestigefyldte tv-serier vil åbenbart gerne tilbage i spotlyset, og siger, at hun hellere end gerne vil medvirke i begge film. Det skriver WostPreviews.com.
 
”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at lave en actionfilm. Det kunne være fedt at lave en film som ”Tomb Raider” eller noget i den retning”, sagde hun. ”Jeg tror det kunne være sjovt. Jeg ville elske at spille en superhelt eller sådan noget. Det kunne være fedt. Jeg vil vildt gerne spille Wonder Woman. De skulle lave Wonder Woman filmen, og jeg vil så gerne spille Wonder Woman, det kunne være så sjovt”.
 
Hewitt nævnte også, at hun er velkvalificeret til rollen i form ad sine gode former og atletiske natur. Og det er der vel ingen, der kan argumentere imod…