Der er for tiden masser af rygter om, hvilke skuespillere, der skal spille med i Robert Rodriguez’s kommende ”MacHete”. Filmen udspringer af en af de spoof-trailere, der indledte Rodriguez’s og Quentin Tarantinos dobbelt-forestilling ”Grindhouse”. I traileren havde Danny Trejo hovedrollen, men ud over ham, har navne som Robert DeNiro, Steven Seagal og Jonah Hill været nævnt.
 
Og nu udtaler instruktøren altså, at han gerne ser Lindsay Lohan i filmen: ”Lindsay er cool. Der er faktisk en sej rolle i filmen til her – hvis hun vil have den.” Det beretter IMDb.com.
 
Rodriguez siger videre om filmen: ”Jeg kan ikke sige så meget om den. Bortset fra, at vi begynder indspilningen om et par uger! De her projekter bliver stablet på benene meget hurtigt. Vi caster lige nu, og manuskriptet blev bare skidegodt… Vi sender det ud til en masse, store navne – men vi har ikke skrevet kontrakt med nogle af dem endnu.
 
Men mon ikke Lohan bider på. Indenfor de seneste 2 år har hun kun færdiggjort en film, ”Labor Pains”. For nylig indrømmede hun, at hun frygter at blive arbejdsløs, efter at hun mistede hovedrollen i Tim Burtons ”Alice in Wonderland” til newcomeren Mia Wasikowska. ”Det er skræmmende at indse at man ikke har et arbejde. Og jeg har et hus, jeg skal betale for nu.”