Klik for at se billedet i en større udgave.I 1970’erne havde danskerne taget tv-serien ”Huset på Christianshavn” til sig, og da man i 1977 havde sendt det sidste afsnit, var der brug for en erstatning for DR. Da det var Nordisk Film og Erik Balling, der havde stået bag den populære serie, var det dem, man igen henvendte sig til. Balling handlede hurtigt og overtalte Lise Nørgaard til at bruge et forlæg, der egentlig skulle have resulteret i to romaner om familierelationernes udvikling i en lille provinsby. I stedet blev det til ”Matador”, som blev optaget og sendt på tv i årene 1978-81.

Produktionen af serien foregik primært på Nordisk Films grund i Valby, hvor man havde opbygget kulisser af Algade i Korsbæk samt alle de indendørskulisser. Egentlig var Erik Balling på jagt efter at finde en dansk provinsby, som kunne udgøre Korsbæk, men da handlingen i serien daterer tilbage til 1930, var det ikke muligt at finde en by, hvis bygninger kunne bruges. For Nordisk Film var det en stor satsning at opbygge en kulisseby, da DR som udgangspunkt kun havde bestilt 6 afsnit. Ville serien ikke blive en succes hos seerne, betød det et stort underskud, da omkostningerne for kulisserne kun ville kunne svare sig, hvis der blev bestilt flere afsnit. Heldigvis hittede serien fra første afsnit, og DR fandt hurtigt penge til flere afsnit.

Seriens fortælling strækker sig over 18 år fra 1929 til 1947, og fortæller derfor om tiden før, under og efter krigen. Mange af datidens kendte ansigter var en del af produktionen, som havde et meget stort cast. Da skuespillerne ved siden af optagelserne til ”Matador” også spillede på teatret, var forholdene for optagelserne noget spektakulære. Alle optagelser til serien blev lavet mellem kl. 8 og kl. 11.30 om formiddagen, for på den måde kunne skuespillerne nå til prøve på teatrene til middag for derefter at spille forestillinger om aftenen. Det har altså været et hårdt skuespilsliv. Den stramme tidsplan betød meget faste rutiner og planlægning, og det passede godt for Erik Ballings person. Han mødte selv hver morgen kl. 6.30 i Valby, hvor han, efter at have fået sin obligatoriske morgenbajer, sammen med sit crew gjorde klar til optagelserne. Kl. 11.30 når skuespillerne forlod Valby begyndte han så forberedelserne til næste dags optagelser.

Klik for at se billedet i en større udgave.

Nogle af de mest fremtrædende roller i serien blev spillet af Malene Schwartz og Helle Virkner, som vi kender som søstrene Maude og Elizabeth. Førstnævnte har intet overskud og må konstant ’lægge sig’, mens det så er hende søster Elizabeth, som skal klare situationerne for hende. Egentlig havde Lise Nørgaard regnet med, at Helle Virkner skulle spille Maude, fordi Lise Nørgaard mente, at hun var god til ’at pive’, mens Malene Schwartz passede til rollen som Elizabeth, fordi hun fremstod som en stærk person. Erik Balling havde imidlertidig det sidste ord, og valgte at bytte de to roller om, da man på den måde ville kunne få meget mere ud af skuespillerne, og det viser sig at være en succesfuld beslutning. Malene Schwartz har senere udtalt, at hun personligt blev glad for rolleskiftet, da det krævede noget nyt af hende og hun fandt Maude-karakteren meget spændende.

Klik for at se billedet i en større udgave.

Som serien udviklede sig tillod både Erik Balling og Lise Nørgaard, at også karaktererne udviklede sig og overraskede både bagmændene og seerne. Modsat ”Huset på Christianshavn”, hvor karaktererne forbliver de samme personligheder gennem alle afsnit, bliver borgerne i Korsbæk ældre og modnes som historien fortælles. Lise Nørgaard havde fra starten tegnet forløbet i grove træk, men undervejs ændres fortællingen alligevel. Dette skyldes udelukkende skuespillerne. Stuepigen Agnes, som spilles af Kirsten Olesen, er ikke udset til at skulle spille en stor rolle i serien, men den unge tv-debutant overrasker med sit talent og Erik Balling beslutter at lade karakteren vokse, og Agnes ender som forretningskvinde. Det samme er gældende for karakteren Frøken Jørgensen, som spilles af Vera Gebuhr. Hun er først udset til at optræde i 6 afsnit, men da hun imponerer Balling, lader han hendes karakter dukke op senere i serien.

Klik for at se billedet i en større udgave.

Historisk præcision og sammenhæng mellem kulisserne var enormt vigtigt for Balling. Det var f.eks. vigtigt, at husene i Korsbæk tog sig ens ud både udefra og indefra, og derfor flyttede man vinduerne i Varnæs-hjemmet mellem den indendørs og den udendørs kulisse, så det altså var de samme vinduer, der blev brugt begge steder. Da man skulle have uniformer til de tyske soldater, som forlod Korsbæk ved overgivelsen i 1945, blev man fra leverandøren tilbudt nye kostumer, men Balling insisterede på, at det skulle være gamle og grimme uniformer, da det var historisk korrekt og andet ville have været utroværdigt.

Der blev altså lagt mange kræfter i at skabe en serie, som både fortalte den gode historie og samtidig berettede om en vigtig tid i Danmarks historie. Siden 1978 er serien blevet genudsendt på DR hele fem gange, og hver gang har talrige afsnit trukket over 1 mio. seere. Et vidnesbyrd om, at serien ikke blot kunne begå sig i sin samtid, men at den ligesom ”The Julekalender” er blevet et klenodie, et stykke dansk tv-historie, der kvalitetsmæssigt er på højde med det, som produceres i dag.