Forside Nyheder Matador runder 2 mill. solgte DVDer

Matador runder 2 mill. solgte DVDer

131
0
Danskerne er vilde med Matador og alle indbyggerne i Korsbæk. Matador har nu rundet 2 mill. solgte DVDer og der bliver stadigt solgt nye kopier dagligt.

"Salget af ’Matador’ er ganske enkelt enestående. Dengang vi udgav ’Matador’ lød vores vilde gæt, at vi ville sælge 40.000 eksemplarer på to år. Det rigtige tal blev fem gange højere, og nu har vi så rundet de to millioner. Det er helt utrolige tal," siger multimedieredaktør Preben Rasmussen fra DR Multimedie i en pressemeddelelse. Pakken med de 24 afsnit af Matador sælges i bokse med 12 DVDer, hvilket er med til at hjælpe på salget.

DR genudsendte for nylig den populære serie. Selvom den endnu engang toppede listen over seertal, så går det ikke gået ud over salget af DVD’er.

"Resultatet blev faktisk det helt modsatte. Folk fik lyst til eje dvd’erne i stedet for, og det er mit indtryk, at afsnittene i den grad bliver brugt til familiehygge rundt omkring," siger Preben Rasmussen.

Matador boksen findes i flere udgaver, bl.a. Matador Guld med ekstramateriale, Matador Platin med en quiz-udsendelse, hvor skuespillerne deltager og senere på året kommer Matado-musicalen også på DVD.

%d bloggers like this: