RINGENES HERRE – TRILOGIEN

Nu ude på Blu-ray


Filmatiseringen af J.R.R. Tolkiens tre bøger, som udgør trilogien bag Ringenes Herre, kræver ikke den store præsentation: Det er ganske enkelt en af verdens allerstørste filmsucceser nogensinde.

Herhjemme er hver af de tre film set af mere end en million personer i biografen, og også på VHS og DVD er filmene nogle af de største salgssucceser:

Ringenes Herre 1 (VHS + DVD): 424.878 stk.*

Ringenes Herre 2 (VHS + DVD): 284.759 stk.

Ringenes Herre 3 (VHS + DVD): 280.872 stk.

(* overgangen fra VHS til DVD, som det mest udbredte filmmedie,  ligger efter udgivelsen af RH1, derfor det ekstraordinære høje salgstal)

I dag udkommer de tre film så for første gang på HD-formatet Blu-ray, så det nu er muligt at se eller formentlig gense trilogien i den bedst mulige kvalitet hjemme i stuen.

Blu-ray formatet er det bedste alternativ til at se filmene i biografen, og såvel billede som lyd er væsentligt bedre end på DVD. Selve disken ser ud som en CD og en DVD, men en Blu-ray Disc (BD) kan indeholde fem gange så meget information som en DVD, og på den måde kan kvaliteten altså forbedres tilsvarende fem gange. Lyden er op til ti gange bedre.

Blu-ray afspillere og film har været tilgængelige i et par år, men først med den store udbredelse af fladskærme og digitalt TV er fokus for alvor kommet på den forbedrede kvalitet i hjemmebiografen.

Der findes i dag ca. 2,5 mio. fladskærme i Danmark og små 2000 titler er udkommet på Blu-ray. En afspiller fås fra ca. 900 kr., ligesom Playstation 3 og nyere computere, nu også automatisk kommer med Blu-ray drev.

De tre film i Ringenes Herre trilogien udgives både hver for sig (som dobbelt-disc’s) og samlet i et bokssæt med seks disc’s bestående af de tre originale biografudgaver sammen med ikke mindre syv timers ekstramateriale.

Ringenes Herre – Trilogien

Udgivelsesdato: 6. april 2010

Antal disks: 6 (bokssæt)

Længde: 557 minutter (bokssæt)

Ekstra materiale: 420 minutter (bokssæt)

Vejledende udsalgspriser: Bokssæt: 499,00 kr. – enkelt film 249,00 kr.

2 KOMMENTARER