I weekenden blev det afsløret, at Academy of Motion Picture Arts and Sciences overvejer at skride ind over for producent Nicolas Chartier ” The Hurt Locker ” der indrømmede at opfordre medlemmerne til at snyde i best picture kategorien. I de e-mails han har sendt opfordrer han til at placere The Hurt Locker i toppen af deres liste, mens de skal placere Avatar i bunden.

Hvad der skal ske med Nicolas Chartier og hans lille “opfordring” vides endnu ikke, da man hos Akademiet ikke har afgjort noget endnu.

Sikkert er det dog at Oscars opløbet i år er en rigtig David mod Goliat kamp, hvor James Cameron’s box-office gigant Avatar især er oppe imod den uafhængigt producerede Irak-krigs film The Hurt Locker.

Selve afstemningen slutter i dag, og først søndag nat dansk tid løftes sløret for, hvem der så ender med at løbe med statuetterne.