Da Sonys præsident for Worldwide Distribution Rory Bruer talte til dette års ShoWest konvention, fortalte han biograf ejere at firmaet var igang med at arbejde på en tredje film i rækken om agenterne K og J – eller i det mindste endnu et eventyr i Men In Black universet.

Der blev ikke givet andre detaljer, så det vides endnu ikke om hvordan stjernerne i de to første film – Will Smith og Tommy Lee Jones – har reageret. Det vides heller ikke om Barry Sonnenfeld har lyst til at stå bag kameraet som han gjorde på de to første film.

Udgivelsesdatoen er ikke skrevet i sten, men Bruer nævnte dog at man ville satse på en 2011 premieredato.

Mellem denne film, Spider Man 4 og en mulig Ghostbusters 3, lader det til at Sony de kommende år vil gå amok med efterfølgere.