Nu er traileren til den dystopiske ”The Road” endelig klar. Filmen instrueres af John Hillcoat, som senest imponerede med den rå og utraditionelle australske western ”The Proposition”. Filmen har Viggo Mortensen i hovedrollen, som en mand der sammen med sin søn forsøger at overleve på deres rejse gennem et postapokalyptisk og rå verden.

Filmen bygger på Cormac McCarthys kritikerroste roman af sammen navn, som desuden også har vundet Pulitzer Prisen. McCarthy er også manden bag romanen, som var udgangspunkt med Coen-brødrernes medrivende "No Country for Old Men”.

På rollelisten finder man bl.a. også Charlize Theron, Robert Duvall, Guy Pearce og Kodi Smit-McPhee. Filmen er sat til at ramme de amerikanske biografer til oktober i år.
 

Kilde: Trailer Addict