Ved Hamptons International Filmfestival, vandt den norske film "De Usynlige" to flotte priser, publikumsprisen samt juryens hovedpris, som Alec Baldwin var med til at uddele. Det skriver netudgaven af Verdens Gang.

"De Usynlige" er instrueret af Erik Poppe, og er den første film der nogensinde vinder begge priser på samme gang, i løbet af de 16. gange filmfestivalen er løbet af stablen.

"Alt ved denne film er bare perfekt. Der er nogle helt fantastiske skuespilspræstationer i den film. Jeg rystede helt da jeg så den," fortæller Alec Baldwin.

Baldwin fortsatte så med at skamrose Trine Dyrholm, "Hun er den mest fantastiske skuespiller jeg har set i 20 år."

Næste gang vi får Trine Dyrholm at se herhjemme, bliver i filmen ?Lille Soldat?, som har premiere i næste måned og er instureret af Anette K. Olesen og med manuskript af Kim Fupz Aakeson.