I en sommer, hvor den ene blockbuster efter den anden har vist en skræmmende mangel på kvalitet, er Predators en frisk pust. Predators lever op til forventningerne, hvilket i et år med Prince of Persia, The A-Team og Iron Man 2, er mere end man kan forvente. Der findes dem, der gerne vil ophæve den originale Predator til et slags mesterværk, det er den ikke, men den er en kompetent, rå og effektiv thriller og det samme kan man sige om Predators.

Filmen er mere eller mindre en genindspilning af den første. En gruppe effektive dræbermaskiner (mennesker) er fanget i en jungle og bliver jagtet af nogen endnu mere effektive dræbermaskiner, en gruppe rumvæsner, der seriøst burde overveje at få fjernet deres visdomstænder og hvis hårpragt synes at kanaliserer Lenny Kravitz anno 1990. Snart finder gruppen af mennesker ud af, at de er en del af rumvæsnernes ynglingssport: jagt – og de er byttet.

I den originale var det det muskelbundet Arnold Schwarzenegger, der var den lille flok soldaters leder, hans rolle er blevet overtaget af den langlemmede og noget splejsede Adrien Brody. En interessant valg, der bliver så meget desto mere interessant fordi Adrien Brody dels har skaffet sig en ganske imponerende fysik og dels giver sin rolle så meget kold kynisme og farlighed at man ikke en sekund tvivler på, at han gruppens naturlige leder. Han leder en gruppe, der består af en Israelsk snigskytte, en lejemorder fra et mexicansk nakotika-kartel, et medlem af den japanske yakuza, en rusisk soldat udstyret med en gigantisk maskinkanon, en dødsdømt voldtægtsmand og morder, en læge og sidst men ikke mindst en militsmand fra afrikansk dødspatrulje. Et af filmens styrker er at alle disse personer bliver spillet af skuespillere, der kan give deres karakterer troværdighed, og i en film, der ikke levner meget tid til at dvæle ved personerne, får de overraskende meget ud af meget lidt. Man tror på dem og man holder med dem.

Men det som virkelig gjorde mig glad var, hvor kompetent og sikkert filmen var instrueret. Her er en instruktør, der får det maksimale ud af filmens ellers noget ensformige setting. Det er svært at gøre en jungle rigtig interessant i længden, men med en dygtig fotograf og et par velsplacerede wow-øjeblikke er filmen både flot og stemningsfuld. Det hjælper selvfølgeligt også at han snyder lidt og varierer, hvilken beplantning karakteren befinder sig i; men under alle omstændigheder lykkes det, at skabe et både fremmedartet og fascinerende sted. Og filmen giver sig faktisk tid til at etablere stedet, hvilket er en sjældenhed i disse tider, hvor alt hvad der bare lugter af action skal være håndholdt, rystet og klippet til smadder. Nirod Antal er derimod en instruktør, med et godt greb om action. F.eks. forgår filmens klimaks et sted, som er blevet introduceret tidligere i filmen, så selvom, der bliver klippet hurtigt har vi alligevel en god forståelse for stedet geografi og man mister aldrig overblikket over personerns strategi. Det kunne højt profilerede instruktører, som Greengrass, Peter Berg, Joe Carnehan og deres beundrere, lære noget af.

Filmens er altså både vellavet og effektiv. Den første halvdel er klart den bedste. Den sætter scenen, opbygger spænding, den iscenesætter rumvæsnernes som dygtige og taktiske jægere, der jæger i flok, der bruger list. Desværre synes rumvæsnerne og glemme alt dette i filmens ellers effektive anden halvdel. De bliver til simple pop-op-monstre, der dukker op, en efter en, og kæmper mand mod mand, i stedet for at være de frygtindgydende jagere film postulerer. Rumvæsnerne er desværre heller ikke særligt skræmmende når man endelig ser dem, det har Predator-monstret aldrig været, og efterhånden som de begynder at vise sig på lærredet, siver uhyggen ud, men hvad man sidder tilbage med er en actionfinale, der måske ikke lever op til filmens første halvdel, men den fungerer. Predators er så god som jeg havde håbet, og det havde jeg næsten ikke turdet håbe på.

[media id=1182 width=630 height=340]

7 KOMMENTARER

  1. Jeg blev faktisk positivt overrasket – og er helt på linje med Mads. Ikke at den på nogen måde nærmer sig McTiernan actionmesterværk, men dejligt at se et ordentlig reboot.

    Mht Adrien Brody som actionhelt, synes jeg absolut at han gør det overraskende godt. Kynisk, snu og disillusioneret lejesoldat – måske det kan betyde nye græsgange for ham. 🙂