Den romantiske komedieserie Love Life 2 får premiere på C More den 10. november. Efter at have fulgt Darby (Anna Kendrick) i 1. sæson skal vi i 2. sæson følge hendes gode ven Marcus og hans søgen efter den eneste ene.

Vi græd og grinte med Anna Kendrick, da hun i rollen som singlepigen Darby både slog sig og havde succes med kærlighedslivet i New York i 1. sæson af Love Life. Anna Kendrick (Pitch Perfect) er også en del af den nye sæson men i en mere tilbagetrukket rolle.For i Love Life 2 er der fokus på vennen Marcus Watkins, som spilles af William Jackson Harper (Midsommar, The Good Place). Marcus skal til at date igen, da hans første ægteskab går i stykker. Han skal nu genopbygge et nyt liv sten for sten, og drømmer stadig om en kærlighed, der varer resten af livet.


Udover William Jackson Harper er der i Love Life 2 også gensyn med Jessica Williams, Punkie Johnson og Chris ”Comedian CP” Powell. Gæstestjernerne Arian Moayed, Leslie Bibb og John Earl Jelks kan også opleves i den nye sæson, ligesom vi også skal møde Blair Underwood, Maya Kazan, Ego Nwodim, Kimberly Elise, Janet Hubert, Jordan Rock og Steven Boyer.Mens Lesley Manville lagde stemme til fortælleren i 1. sæson, så er det denne gang Emmy-vinderen Keith David, der binder historien sammen. Og så dukker Anna Kendrick, Zoë Chao, Peter Vack, Sasha Compére og Nick Thune igen op i 2. sæson.Anna Kendrick er desuden executive producer på den nye sæson sammen med seriens skabere Sam Boyd og Bridget Bedard samt Rachelle Williams, William Jackson Harper, Paul Feig og Dan Magnante. Love Life er produceret af Lionsgate Television og Feigco Entertainment.

Love Life 2 får premiere onsdag den 10. november på C More, som i forvejen har 1. sæson med Anna Kendrick i hovedrollen.